Sommerstævne i Tønder uge 30

TØNDER SOMMERSTÆVNE I UGE 30

Sommerstævne i Tønder for hele familien fylder igen uge 30 i den kommende sommerferie 2024

Vi starter søndag d. 21. juli og rejser hjem lørdag formiddag d. 27. og afslutter med koncerter i Tønder fredag d. 26. juli. Stævnet afholdes som sædvanlig med udgangspunkt på Tønder Gymnasium og breder sig ud over øvelokaler flere steder i Tønder by.

Traditionen tro bliver der mulighed for at tage hele familien med: Børn, unge, forældre og bedsteforældre-generation. Så tag hele familien med. Vi håber, I alle gør en særlig indsats for at vi kan få både en stor børnegruppe og en stor ungdomsgruppe: Fremtidens korsangere.

Bespisning: Som altid kan man tilkøbe mad og vi har netop indledt et samarbejde med en ny kok, hvor der vil blive lagt fokus på en grøn linje, med gode salater, hjemmebagt brød og meget andet. Vi ser frem til at smage af Per Sørensens fristelser til måltiderne.

Overnatning: Vi tilbyder igen overnatning på vandrehjem og skolehjem, men håber I er mange der selv finder overnatning gennem diverse udlejninger, airBnB m. flere, da disse 2 steder ikke kan dække behovet. Begynd allerede at se på mulighederne nu.

Deltagelse: Der kan være rigtig mange deltagere til Tønderstævnet. De overnatningsmuligheder Kor72 kan tilbyde er blevet færre og kan desværre ikke dække alles behov. Derfor er det vigtigt, at I er mange der selv finder overnatning via de gode muligheder, der findes i Tønder og omegn. På den måde kan så mange sangere som muligt få plads på stævnet. 

Vi har igen samlet et inspirerende hold instruktører med et dejligt program til de enkelte grupper, og vi mødes naturligvis alle på tværs af grupper og generationer, når vi synger sammen morgen og aften.

Vi er glade for at præsentere instruktørholdet:

Øystein Fevang: Klassisk voksengruppe. Gruppe A

Jens Johansen: Rytmisk voksengruppe. Gruppe B

Kirsten Maria Skovhøj og Sophie Riisgaard Andersen: Børnegruppe. Gruppe C

Line Groth: Syng/ungdomsgruppen. Gruppe D

 

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

Praktiske oplysninger

TID
Søndag d. 21. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 27. juli kl. 9
med afslutning fredag den 26. juli

STED
Tønder Gymnasium 
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
650 kr. for voksne (+ 125 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer.

TILMELDINGSFRIST
D. 12. maj


Tilmeld