Sommerstævne 2024 - Gruppe B - Rytmisk voksengruppe

B-gruppen. Tønder 2015. Foto: Torstein Danielsen

Programmet: Sange fra musical’en HAIR, arrangeret af Jens Johansen

I gruppe B bliver der i år for alvor tale om en tur ned af memory lane, når Jens Johansen sætter sange fra den ikoniske 60’er rockmusical HAIR på programmet.

Vi skal arbejde med sange som ”Aquarius”, ”Hair” og ”How Can People Be So Heartless”, og naturligvis munder det hele ud i den store slutsang ”Let The Sun Shine In”. Vi kommer i begrænset omfang til at arbejde med lidt koreografi og lys og lyd, og naturligvis har Jens sine trofaste musikere Lars Bo Smith (bas) og Martin Klausen (trommer) med – nøjagtig som da vi første gang præsenterede disse sange i Tønder helt tilbage i 1990!

Så ”Turn on, tune in and drop out” og glæd jer til en festlig uge i 60’ernes tegn!

Instruktøren

jensj1Jens Johansen behøver vist ingen videre introduktion; han er velkendt som en ivrig forkæmper for den rytmiske kormusik i Danmark og som dirigent for koret Vocal Line. Han underviser nye unge dirigenter på Aarhus Universitet og er en meget efterspurgt workshop-instruktør i både Danmark og det øvrige Europa.

Vil du gerne læse lidt mere om instruktøren, præsenteres Jens her på Vocal Lines hjemmeside: https://www.vocalline.dk/dirigenten.html

Grupperne

Gruppe A - Klassisk voksengruppe
Gruppe B - Rytmisk voksengruppe (du er her)
Gruppe C - Børnegruppe
Gruppe D - SYNG/Ungdomsgruppe

 

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

Praktiske oplysninger

TID
Søndag d. 21. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 27. juli kl. 9
med afslutning fredag den 26. juli

STED
Tønder Gymnasium
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
650 kr. for voksne (+ 125 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer.

TILMELDINGSFRIST
D. 12. maj


Tilmeld