Herunder kan du downloade Kor72s logo til brug på hjemmesider, plakater og i programmer.

 

 

Logo - lav opløsning

 

Logo - mellem opløsning

 

 Logo - høj opløsning

Repræsentantskabet er landsorganisationens højeste myndighed. Medlemskorene udpeger selv deres repræsentanter til repræsentantskabet. Kor med mindre end 40 medlemmer har 2 stemmeberettigede repræsentanter, og kor med 40 medlemmer og derover har 3 stemmeberettigede repræsentanter, opgjort efter seneste medlemsindberetning. Enkeltmedlemmer har ikke stemmeret.

Ordinært repræsentantskabsmøde, der af bestyrelsen indvarsles med mindst 1 måneds varsel, afholdes hvert år inden udgangen af maj.

Referater og formandsberetninger siden 2012 kan læses her:

Kor72 afholder årligt ca. 15–20 korstævner forskellige steder I landet.
Alle korstævner er landsdækkende og åbent for korister fra hele landet. Som korsanger får man dermed mulighed for at møde nye korsanger-kolleger og få nye ideer med hjem til sit eget kor. Medlemmer har 1. prioritet for deltagelse og ikke-medlemmer betaler forhøjet stævneafgift.

Regionalstævner

Der afholdes stævner - såvel klassiske som rytmiske - af 1, 2 eller 3 dages varighed over hele landet: Nord-, Øst-, Vest- og Sydjylland samt Fyn, Sjælland, Hovedstadsområdet og nu og da Bornholm.
Korledere og kontaktpersoner har mulighed for at deltage uden stævneafgift til organisationens almindelige weekend- og endags-stævner.
Disse stævner kan være Stamkorsstævner, hvor et eller to kor kan udgøre en stor del af deltagerne. Stamkorene kan have indflydelse på repertoire, valg af instruktør og geografisk placering. Korene, der forventes at have foretaget forinstudering, kan efterfølgende benytte repertoiret til egne koncertfremførelser. Stamkorene betaler kun for noderne.

Askovstævnet 

Hvert år i januar måned afholdes  et weekendstævne for meget dygtige korsangere. Repertoire forventes forberedt ved selvindstudering. Antal deltagere er begrænset til højst 120 personer, og generelt har yngre sangere fortrinsret.

Sommerstævne af 5 dages varighed afholdes i slutningen af juli – oftest i uge 30. Hvert tredje år er dog undtaget, når der disse år afholdes Nordklang.
På sommerstævnet  tilbydes musikalske grupper med såvel klassisk som rytmisk repertoire, samt tilbud om en børnegruppe og ungdomsgruppe. Endvidere er der fælles korforum og sociale arrangementer. Der er mulighed for indkvartering og forplejning. Sommerstævnet arrangeres i samarbejde med Kor72's søster-organisation, ungdomsorganisationen Syng.
ADVARSEL: Sommerstævnedeltagelse er dybt vanedannende!

Kordage i Tivoli 

Kordage i Tivoli i København i foråret har efterhånden udviklet sig til en tradition. Tivoli stiller havens friluftsscener til rådighed for korkoncerter.
Tidspunktet er velvalgt, fordi alle kor netop har deres forårsprogram koncertklar ved sæsonens snarlige afslutning, til glæde for både publikum og deltagende korsangere. Kor72 er vært og projektleder på kordagene og administrerer “korstafet” gennem en hel weekend. Korene kan ansøge om at deltage med eget kors koncert.

Nordklang 

Hvert 3. år er der mulighed for at deltage i Nordklang, som arrangeres af Nordisk Korforum på skift i de nordiske lande. I 2010 afholdtes Nordklang i Danmark. I 2016 var det Finland.
Næste Nordklang er i 2019.

Kor72 er stiftet den 11. maj 1972 ved en sammenslutning af amatørkor og enkeltmedlemmer over hele landet.

Landsorganisationens overordnede formål er at arbejde for fremme af amatørkorsang i Danmark og kerneydelsen er Korstævner.

Kor72 ledes af en bestyrelse bestående af et musikudvalg og et forretningsudvalg.

Kor72 er medlem af en række organisationer, som arbejder for at styrke vilkårene for amatørmusikken, både i Danmark og internationalt.

Kor72 er med sine pt. ca. 9.500 medlemmer landets største kororganisation for voksne amatørkor.

Kor72 har stor stævneaktivitet i hele landet med både klassisk og rytmisk repertoire. Instruktørerne er altid på et højt professionelt niveau fra både ind- og udland. Alle korstævnerne er udviklet i organisationens bestyrelse og tilrettelægges under hensyntagen til vigtigheden af både tradition og fornyelse, med diversitet i form/genre, repertoire, målgrupper og aldersgrupper. Inspirationsviften til det enkelte kors daglige arbejde er dermed stor, både for korister og deres korledere, og de musikalske aktiviteter sigter altid efter et kvalitativt højt indhold, med hensynstagen til såvel bredden som eliten, for at sikre, at alle får musikalske udfordringer.

Kor72 har gennem særligt de sidste 4-5 år lagt stor energi i at få etableret samarbejde mellem amatører og professionelle (særligt landsdelsorkestre og DR) og i øvrigt andre musikalske projekter, hvor vi med korstævner kan blive synlige i en større sammenhæng.

Kor72 Økonomi

Organisationens økonomi hviler dels på medlemmernes kontingent, deltagerbetaling og eventuelle fondstilskud, dels på tilskud fra Kunstrådet.

Hvorfor være medlem af en kororganisation?

Primært fordi musikken styrkes og kan blomstre, udvikle og udfolde sig gennem stævneaktiviteter. Disse stævneaktiviteter styrker og inspirerer medlemskorene både internt, og når der er tale om et samarbejde mellem flere kor – og ofte sker det også på tværs af generationer.

Samtidig er organisationernes arbejde med til at styrke og synliggøre amatørmusikken.

Langt de fleste  er medlemmer i Kor72 i kraft af, at deres kor er medlem. Synger man ikke fast i kor, kan man have et enkeltmedlemskab.

Ud over dette overordnede og meget vigtige omkring det at være en samlet stemme indenfor amatørmusikken, er der helt konkrete fordele ved at være medlem.

Det kan I læse meget mere om under Medlemsfordele

Klik rundt på hjemmesiden og læs mere om organisationen og aktiviteterne. 

Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, registrerer dig som deltager i et arrangement eller som medlem af kor72.
Vi indsamler og behandler typisk følgende oplysninger om navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved kontingent.

Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger, registrere dit medlemsskab og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev.

Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives ikke til tredjeparter.

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver
Websitet ejes og publiceres af:
Kor 72
Frederiksgade 79, 2. th.
8000 Aarhus C
61 79 19 72
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to nye Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find hjælp, links og gode råd om noder her 

Spot on