Skrevet i anledning af Kor72s 50 års-jubilæum
Vi mødes i sange, der ventede på os
i tankernes stilhed, i dagdrømmes brus,
i håbet om fremtiden, ingen kan spå os,
i ukendte forårs utrolige sus
og hør:
Det, der stiger som solen iblandt os,
er sangen - den store - der endelig fandt os
Hver eneste stemme, der længes mod nogen,
skal finde sin tone og løftes i flok,
så åbner vi verden, så ånder vi troen
og deler de sange, der samler os nok
og hør:
Vores livssang - den store - begynder
i små melodier, der vågner og nynner
I dybet af hjerter vil sangskatten lyse
når kulden og mørket i verden får magt,
for ingen, der synger, kan fuldstændig fryse,
og ingen, der synger, er uden kontakt
for hør:
Under sang kan vi kun være venner
og livstråden i os får lysere ender
Vi synger hinanden derud hvor det gælder,
vi åbner for slægternes arv i os selv,
vi deler hvad alle de gamle fortæller,
vi giver hinanden et højere hvælv
og hør:
Der hvor stemmerne stille forenes
er intet i verden kun nogen alenes
Så synger vi modigt til hårdheden ryster
og alt, hvad vi håber, får toner, der gror
og pludselig går vi på solvendte kyster
og mærker, vi hører til hverdagens kor
og hør:
Der hvor stemmerne virkelig mødes
er tid til at elske og drømme og fødes
Tekst: Iben Krogsdal, oktober 2021
