Læs om resultaterne af undersøgelsen blandt medlemskorene
Kor72 er nu klar med den fyldige rapport om konsekvenserne af Covid-19 for korene i Danmark. Den er udarbejdet på grundlag af besvarelserne af det spørgeskema, vi udsendte til alle medlemskorene i november 2020.
I alt 195 medlemskor svarede. Tusind tak for jeres deltagelse!
Det står med denne undersøgelse klart, at især økonomien og bekymringerne for at miste kormedlemmer er de helt store udfordringer for korene.
Kor72 fortsætter den tætte dialog med myndighederne og Kulturministeriet for at vise behovet for fastholdelses- og genstartspakke, dels økonomisk og dels på det mentale og sociale plan i korene, og ligeledes med genåbningsstrategi, der skal ligge klar, når vi kan mødes igen.