Stemmer Bygger Bro 2025

Foto: Salling Rooftop, Aarhus Festuge 2018, fotograf Martin Dam Kristensen

Korscener med korkoncerter i Aarhus Festuge 2025 

Stemmer Bygger Bro fylder igen i 2025 Aarhus Festuge med korkoncerter og fællessang. Syng og Kor72 samarbejder om projektet og er glade for det tætte samarbejde med Festugen og Aarhus’ kulturinstitutioner.

HVORNÅR: I Aarhus Festuge, som i år ligger d. 29.8. - d. 7.9.
Vi arbejder på at få så mange korscener som muligt i byen, så vi kan få plads til mange kor og fylde Festugen med kormusik, særligt i år, hvor festugen fylder 60 år.
Temaet er igen Mind The Gap og undertemaet er Ingen alder.

MULIGE KONCERTSTEDER: Vi prioriterer at koncerterne er i ”åbne rum”, hvor der er naturlig trafik af besøgende, så mange har mulighed for at opdage korsangen ved blot at gå forbi. Det forventes at blive følgende: Musikhusets Foyer, DOKK1, Salling Rooftop, evt. Generationernes hus. Vi vil arbejde på endnu et velegnet uderum og en kirke, hvis muligt.

Vi kan IKKE garantere, at alle kor kan få plads i programmet, men vi får plads til mange. Som medlemmer af Syng eller Kor72 vil I få førsteprioritet.

Til orientering: Vi kan desværre IKKE formidle lokaler til opvarmning for korene inden koncerterne, men det plejer I at løse godt i korene selv.

TID FOR KONCERTERNE:
I skemaet har I mulighed for at angive, hvornår I kan synge. Herefter forsøger vi at få puslespillet til at gå op, så alle får et tidspunkt og et venue, der passer dem. Vi forventer, at koncerterne vil ligge tidligst søndag

d. 31.8. til og med fredag d. 5.9. Vi kan primært tilbyde eftermiddagstider samt enkelte aftener. Hvert deltagende kor får som udgangspunkt 20-25 min. til koncert.

HVAD GØR I?
I ansøger om at deltage ved at udfylde skemaet på siden her. Ansøgning skal ske senest d. 11. maj

Samarbejde mellem kor: Pga. Stemmer Bygger Bro’s fokus på fællesskab og dét at mødes på tværs, vil vi gerne understøtte, at nogle af årets korkoncerter foregår i samarbejde mellem flere kor. Derfor må I gerne angive i jeres tilmelding, hvis I har dialog med et andet kor om at lave en fælleskoncert. I må meget gerne synge fælles program til sådan en koncert, men det er ikke et krav.

Efter deadline vil vi lægge skemaet så hurtigt som overhovedet muligt, men vi håber på jeres forståelse for, at det er et stort puslespil, der skal gå op.

TEKNIK
Vi har ikke økonomisk råderum til det store set-up og har derfor begrænsede muligheder for at stille grej og gear til rådighed. Koncerterne i Musikhuset vil være forstærkede, og på de resterende venues vil der evt. være mulighed for, at man selv medbringer gear, men efter aftale med os.

KODA
Vi dækker KODA-afgift for koncerterne.

Spørgsmål vedr. projektet og deltagelse kan rettes til følgende mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Invitationer er d. 11. april udsendt til organisationernes medlemskor.

Stemmer Bygger Bro arrangeres af

Syng logo small      Kor72 logo black 

I samarbejde med 

  Sangkraft logo large 1


Tid
Søndag d. 31. august til og med fredag d. 5. september

Sted
Aarhus

Tilmeldingsfrist
D. 11. maj.
De tilmeldte kor vil få tilbagemelding senest d. 10. juni.


jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Se de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx Kodaaftale, ChoirMate m.m.

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

Korsangens dagKorkaravanen icon

Læs om Kor72-projektet Korsangens Dag - en årlig, landsdækkende begivenhed

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her