Inspirationsdag for korledere d. 19. august i Odense - Koralliancen inviterer

Kære Korleder – INVITATION TIL INSPIRATIONSDAG 

KORALLIANCEN inviterer korledere fra hele landet til en gratis inspirationsdag som optakt til den nye korsæson, med fokus på KOROPVARMNING

Dagen ledes af to professionelle og superinspirerende korledere: Tine Fris-Ronsfeld og Tóra Vestergaard.

I koropvarmning tager vi som korledere mange værktøjer i brug og denne dag vil Tine og Tóra tage jer med i et inspirerende læringsrum med forskellige former for opvarmningsøvelser, så både det fysiske, sociale, vokale og mentale kommer i spil. De vil også arbejde med nogle korsatser undervejs, så der bliver en forbindelse mellem øvelserne og kormusikken, og plads til refleksion.

TID: Lørdag d. 19. august kl. 11 - 16.30
Detaljeret dagsprogram følger efter tilmelding.

STED: Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense

PRIS: Deltagelse er gratis for korledere fra kor, der er medlem af en af følgende foreninger, som tilsammen danner Koralliancen:
Syng, Korliv, Kor72, DASOM, DSF, Danske Folkekor og Danske Korledere.

Ikke-medlemmer vil blive opkrævet et deltagergebyr på 75 kr.

FORPLEJNING PÅ DAGEN: Vi giver en sandwich til frokost (kryds af ved tilmelding for vegetarisk eller ikke). Medbring selv varme og kolde drikke til dagen.

DELTAGELSE OG TILMELDING: Vi håber, I er rigtig mange, der har lyst til at deltage. Medlemmer af Koralliancens organisationer har førsteprioritet ved overtegning.

Tilmelding kan ske her på siden senest d. 15. juni.

Om korlederne:

Tine Fris-Ronsfeld er professionel sanger, komponist, arrangør og korleder. Hun er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i rytmisk sang og solistuddannet dirigent i rytmisk korledelse med speciale i klang og samklang. Tine er flittig brugt som både instruktør og coach i både Danmark og udland. Hun er dirigent for koret LYT, meddirigent i Vocal Line og sanger i Postyr. Tine har været medudgiver af flere håndbøger om icebreakers og opvarmning - sidst i 2022.

Tóra Vestergaard er sanger, korleder, sanglærer og musikpædagog. Hun er kandidat i musikpædagogik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og kandidat i klassisk korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium, foruden den etårige sanguddannelse fra Anne Rosing Sanginstitut. Udover at være instruktør til korfestivaler og workshop-holder for diverse kor, er Tóra dirigent for kammerkoret Staka, Húsakórið og Føroya SymfoniorkesterKor. Foruden sine solo-projekter er Tóra sanger i Dopplers.

Følg Koralliancen på Facebook - KLIK HER

Koralliancens inspirationsdag er støttet af:

Kunstfonden LOGO small JPG

 

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 19. august kl. 11 - 16.30

Sted
Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense

Deltagere

Korledere

Program
Koropvarmning

Pris
Deltagelse er gratis for korledere fra kor, der er medlem af en af følgende foreninger, som tilsammen danner Koralliancen:
Syng, Korliv, Kor72, DASOM, DSF, Danske Folkekor og Danske Korledere.

Ikke-medlemmer vil blive opkrævet et deltagergebyr på 75 kr.

Tilmeldingsfrist:
D. 15. juni 2023. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk