Jubilæums-sommerstævne i Tønder uge 30

TØNDER SOMMERSTÆVNE I UGE 30

Sommerstævne i Tønder vender tilbage i en bragende flot jubilæumsudgave i 2022.

Dette selvom det samtidig er Nordklangs-år, hvor vi ikke plejer at have korstævne i sommerferien. Efter flere års pause er vi sikre på, at der er sangere nok til begge begivenheder.

Vi glæder os til igen at mødes til en uges kor med børn, unge og voksne  i skøn sang hver for sig i grupper og sammen til morgen og aften forum.

Vi kommer selvfølgelig til at mærke i Tønder, at Kor72 fylder 50 år og vi vil, ud over de enkelte gruppers musik, også synge på tværs af grupperne både morgen og aften og til koncerterne.

Vi er glade for at afsløre instruktørholdet:

Øystein Fevang1Klassisk voksengruppe A: Vi fejrer jubilæet med festværket Carmina Burana og har inviteret Øystein Fevang fra Norge til at stå i spidsen for koret.

 

 

morten rundRytmisk voksengruppe B skal fejre jubilæet med Ørehængere gennem 50 år under Morten Kjærs musikalske indstudering. 

 

 

Camilla T sommerBØRNEGRUPPEN (Gruppe C): Har du lyst til en uge med spændende projekter og nye venskaber? Så skal du tage til sommerstævne i Tønder, og du kan både tage dine søskende, forældre og bedsteforældre med. Børnegruppen skal lave en forestilling i det gamle teater/Kulturhuset i Tønder med de flotteste kostumer og de skønneste sang.
Kor72 har inviteret Camilla Tiedt Frith til at være instruktør i børnegruppe. Hun vil snarest afsløre, hvad I kommer til at opføre.

 

c23d7c1f51Ungdomsgruppen/Syng: I samarbejde med Kor72 glæder SYNG sig over igen at kunne invitere til sommerstævne i Tønder i uge 30 2022 - denne gang i selskab med instruktør Tine Ohrt.

 

 

Tilmeldingen åbnes i januar 2022 - men SÆT ALLEREDE NU X I KALENDEREN, SÅ I KAN PLANLÆGGE SOMMEREN.

Praktiske oplysninger

TID
Sæt allerede nu kryds i kalenderen i 2022:
Søndag d. 24. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 30. juli kl. 9
med afslutning fredag den 29. juli

STED
Tønder Gymnasium 
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

TILMELDING
Åbnes i januar 2022

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG