Kvindekorstævne i Aarhus med Birgitte Næslund Madsen

Vi fortsætter succesen med stævneformen "Kun for kvinder".

Denne gang er vi så heldige, at dirigent Birgitte Næslund Madsen har sagt ja til at arbejde med et inspirerende program i et cross over-felt, hvor det “bløde” rytmiske, det “sjove” rytmiske og det folkemusikalske vil være i focus.

Birgitte vil arbejde med smukke kendte sange i tilgængelige arrangementer:  Ray Dee Ohhs Efterår med tekst af Steffen Brandt og musik af Poul Halberg og Michael Bruun, hvorfra omkvædet Giv mig dine drømme særligt er kendt. Geordie, en skotsk folkemelodi, som de fleste kender med Kim Larsen og Gasolin under titlen Langebro

Derudover et par svensk/norske folkemelodier i smukke arrangementer fra den norske arrangør Tone Krohn, bl.a. Folkefrelsar til oss kom . Endelig vil Birgitte også udfordre de syngende korkvinder med et anderledes rytmisk nummer: Dindaru-Dandaru en lettisk sats, hvor det er rytme, udtryk og finurlighed, der er i fokus.

Birgitte er dirigent for det meget dygtige pigekor EVE ved Egaa Gymnasium, der er stamkor på dagen.
Koret har vundet priser ved udenlandske korstævner og blev i 2018 kendt for deres deltagelse i Danmark har talent, hvor de nåede til finalen. Se dem her:

https://www.youtube.com/watch?v=xKbAEccEHq0   BirgitteNM2019

https://www.youtube.com/watch?v=6lJ_zGz55CY

Mere om instruktøren

Birgitte Næslund Madsen er lektor i musik og engelsk på Egaa Gymnasium. Udover EVE, som Birgitte stiftede i 2008 som et tilbud til de særligt sanginteresserede elever på Egaa Gymnasium er hun nu også leder af Junior EVE og tilknyttet Den Jyske Operas talentprogram Talent U.

Ved siden af sit virke som musiklærer og dirigent har Birgitte selv haft et mangeårigt virke som sanger i en række veletablerede kor, herunder det århusianske Concert Clemens.

Birgitte Næslund Madsen brænder som dirigent især for arbejdet med de unge stemmer og har specialiseret sig på dette område. Birgittes musikalske profil er karakteriseret ved en ligedelt begejstring for både rytmisk musik, klassisk musik og folkemusik, hvilket tydeligt fornemmes til koncerterne med EVE.

Praktiske oplysninger

Tid
D. 2. februar 2019 kl. 10 - 17

Sted
Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus

Instruktør
Birgitte Næslund Madsen

Repertoire
Ligestemmige satser for kvindekor, se titler i stævnebeskrivelsen.

Stævneafgift
Stævneafgift 175 kr.
Unge under uddannelse 85 kr.
Ikke-medlemmer 175 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 9. januar 2019. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG