Rytmisk kordag i Roskilde med Tine Fris-Ronsfeld

Korsange fra den danske sangskat: Så syng da Danmark

Højskoleforeningen udkom i 2020 med en ny udgave af højskolesangbogen, og i 2022 fulgte en Korudgave med 50 korsatser til sange, udvalgt blandt højskolesangbogens 601 titler. Den har fået meget positiv modtagelse og i Kor72 har vi allerede holdt tre stævner med korbogen til stor glæde for koristerne. 

Turen er nu nået til Roskilde og Tine Fris-Ronsfeld vil vælge nogle af de bedste, rytmiske satser fra bogen. 

Af de 50 titler er 30 af dem spritnye arrangementer. Det er en varieret buket af gode sange i tilgængelige og velklingende satser af fx. Per Drud Nielsen, Malene Rigtrup, Morten Kjær, Jens Johansen, Bo Holten, Line Groth, Astrid Vang-Pedersen, Tine Fris-Ronsfeld, John Høybye og mange flere. 

Kor72 synes, det er et rigtig godt initiativ og har været samarbejdspartnere omkring udvælgelsen af sange. Til dette stævne kan Kor72 derfor tilbyde en særpris for deltagelse inklusiv Korbogen med de 50 satser. 

Tine vil arbejde med følgende satser, hvoraf hun selv er arrangør på den ene: 

Fortabt er jeg stadig / arr. Tine Fris-Ronsfeld

Life on Mars / arr. Jens Johansen

You’ve Got a Friend / arr. Tine Ohrt

Vi glæder os til at synge med mange rytmisk interesserede korsangere til dette stævne i Roskilde

Instruktør

Tine Fris-Ronsfeld er uddannet sanger og sangunderviser fra Det Jyske Musikkonservatorium og er kendt som en passioneret underviser med mere end 20 års erfaring fra ind- og udland. Hun er aktiv som kordirigent, sanger og arrangør i LYT, Postyr og Vocal Line. Mere info om Tine: www.tinefris-ronsfeld.com/bio

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 4. februar kl. 10-17

Sted
Himmelev Gymnasium, Herregårdsvej 30, 4000 Roskilde

Instruktør
Tine Fris-Ronsfeld

Repertoire
Højskolesange i nye og kendte korarrangementer

Pris for deltagelse
Særpris på dette stævne inklusiv den nye Højskolekorbog.
Medlemmer: 200 kr
Ikke-medlemmer: 325 kr

OBS: På den favorable særpris gives der ikke yderligere rabat for unge, kontaktpersoner m.v.

Tilmeldingsfrist
D. 15. januar. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk