Unge synger klassisk: Faurés Requiem med Carsten Seyer-Hansen

Syng og Kor72 samarbejder om et weekend-korstævne for unge, som har lyst til at prøve (flere) kræfter med den klassiske kormusik.

HVORNÅR: Det sker i Aarhus til efteråret, d. 6.-8. oktober 2017.

HVAD: Musikken, der skal synges, er Faurés Requiem - et meget smukt og forholdsvis let og tilgængeligt værk.

DIRIGENT: Instruktøren er Carsten Seyer-Hansen, kantor ved Aarhus Domkirke, lektor ved Det Jyske Musikkonservatorium og dirigent for bl.a. Concert Clemens, Sct. Clements Drengekor og Aarhus U (sidstnævnte sammen med Birgitte Næslund Madsen).

HVEM: Projektet bliver tilbudt til gymnasier og seminarier og enkelttilmeldinger til unge fra hele landet, og vi håber, I er rigtig mange, der melder jer. Til projektet er vi glade for også at kunne samarbejde med to kor fra Aarhus by, der kommer som helt kor og danner grundstamme i koret. Det er Læreruddannelsens Kor fra Seminariet i Aarhus under ledelse af Birgit Nielsen og koret Aarhus U fra Domkirken under ledelse af Carsten Seyer-Hansen. Den øvre aldersgrænse er 30 år. (ca.)

HVORDAN: Weekenden indledes med korprøver fredag aften kl. 19-22. Korprøven fortsætter lørdag kl. 10-17 og søndag ca. kl. 11-17. Søndag eftermiddag afsluttes med koncert i Symfonisk Sal i Aarhus Musikhus, ledsaget af orgel samt strygere og harpe.

Det er gratis at deltage - du sørger selv for mad og drikke undervejs. Forhåndsindstudering er ikke påkrævet, men en god mulighed, hvis I har tid til at stifte bekendtskab med værket inden stævnet.

Der kan arrangeres overnatning på skolesal eller evt. hos andre korister, hvis I kommer langvejs fra.

Spørgsmål til projektet til sekretariat@kor72.dk.

Tilmeld dig straks!

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 6.10. kl. 19-22
Lørdag d. 7.10. kl. 10-17
Søndag d. 8.10. kl. 11-17 (ca.)

Sted
Øvested fredag og lørdag:
Festsalen, Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1-3, 8000 Aarhus C
Øvested søndag:
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus, Skovgaardsgade 2C, 8000 Aarhus C

Koncert: Søndag kl. 16 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Gratis adgang.

Instruktør
Carsten Seyer-Hansen

Repertoire
Fauré: Requiem

Pris for deltagelse
Deltagelse er gratis

Aldersgrænse
Stævnet er for unge sangere til og med 30 år

Tilmeldingsfrist
Søndag d. 10. september
Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG