Live fra korbogen i København med Tóra Vestergaard

Live fra Korbogen skyder korsæsonen igang igen efter et meget magert forår.

Under nedlukningen har vi online sunget sange fra den seneste Kor72-udgivelse, Kor72 bogen 7, på forskellige måder. Nu glæder vi os til igen at samles fysisk og synge sammen - det fejrer vi med fire stævner over to weekender rundt i landet, hvor korbogens satser er på programmet.

Denne søndag er satserne udvalgt af dagens instruktør, Tóra Vestergaard.

Deltagelse: Alle medlemmer kan deltage med korbogen i hånden.

IKKE-medlemmer kan kun deltage, hvis de melder sig ind i Kor72 som personligt medlem eller melder hele deres kor ind, da korbogen er udgivet eksklusivt til medlemmer. Efter indmeldelse får du/koret bogen tilsendt som indmeldelsesgave.

Meld dig ind i Kor72 her.

Læs meget mere om korbogen her.

Kor72 tager naturligvis forbehold for ændringer i de planlagte aktiviteter, såfremt myndighedernes anbefalinger i forbindelse med Covid-19 nødvendiggør dette. Ved evt. aflysning refunderes indbetalt deltagergebyr.

Instruktøren

Tóra VestergaardTóra Vestergaard er født og opvokset på Færøerne og har en meget alsidig profil. Hun er uddannet kandidat i musikpædagogik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med hovedfagene korledelse, klassisk sang og sangpædagogik. I tillæg har hun en kandidatgrad i klassisk korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium.
Tóra er trods sin unge alder allerede aktiv med workshops. Hun har bl.a været instruktør på den færøske Korfestival 2016 og 2017, og skal være en af instruktørerne ved Nordisk Kirkesangsfest 2018 i Odense. I 2017 optrådte hun med Føroya Symfoniorkestur for H.M. Dronning Margrethe under hendes besøg på Færøerne. Tóra er fast korleder for det færøske kor Húsakórið og det islandske kor Staka i København, samt korleder for Føroya Symfoniorkestur Kór, og underviser i solosang.

Hun synger selv i vokalensemblet Dopplers.

Praktiske oplysninger

Kor72s aktiviteter afvikles i store lokaler, med tilpassede deltagerantal og under trygge rammer, der følger myndighedernes anbefalinger.

Tid
Søndag d. 26. september kl. 10-16:30

Sted
København, adresse følger

Instruktør
Tóra Vestergaard

Repertoire
Satser fra Kor72 bogen 7 udvalgt af Tóra Vestergaard

Pris for deltagelse
Stævneafgift 200 kr.
Unge under uddannelse 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 1. september.

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tilmeld