Online: Rytmisk kortræf med Tine Ohrt og Anders Bæk Eriksen

Rytmisk online-kortræf med Tine Ohrt og Anders Bæk Eriksen

I efteråret 2020 blev 2 væsentlige sangbøger sendt på gaden: Kor72s egen Korbog 7 og den nyeste udgivelse af Højskolesangbogen.
Det skal vi fejre, og mens vi venter på at mødes fysisk, tyvstarter vi et rytmiske korprojekt online, nemlig: Rytmiske højskolesange i korstemmer.

Sammen med Tine og Anders vil vi lørdag d. 20. marts kl. 10-13 sætte spot på korbogens rytmiske højskolesatser. Formen på dette online ”kortræf” bliver:

1. Fælles opvarmning
2. Øvning i stemmegrupper – hver stemmegruppe for sig
3. Fælles korprøve, hvor vi sætter det hele sammen.

Inden stævnet varmer I stemmen op og øver ved hjælp af de tilsendte lydfiler på satserne Lyse Nætter (arr: Line Groth) og også gerne Gi´ os lyset tilbage (arr: Morten Kjær).

Alle medlemmer af Kor72 fik i efteråret 2020 den nye Kor72-bogen 7, og I har også fået link til øvefiler til alle satser (linket kan du også finde her nedenfor).

Ideer til øvning hver for sig:
Øv din egen stemme.
Syng din egen stemme sammen med én anden stemme f. eks. melodien.
Syng din egen stemme sammen med alle 4 stemmer.

Hvem kan deltage: Alle Kor72 medlemmer kan deltage via Zoom med korbogen i hånden; der er 100 pladser og I øver ovennævnte satser inden.

IKKE-medlemmer kan kun deltage, hvis de melder sig ind i Kor72 som personligt medlem, da korbogen kun er udgivet til medlemmer. Efter indmeldelse får I bogen tilsendt som indmeldelsesgave. Hvis vi skal kunne nå at sende korbogen til dig inden denne aktivitet, skal du melde dig ind senest mandag d. 15. marts kl. 10.

I får tilsendt zoomlink efter tilmeldingsfristen.

Link til øvefilerne finder I her

Meld dig ind i Kor72 her.

Læs meget mere om korbogen her.

Vi håber, at I efter dette online kortræf er blevet inspireret til at dykke endnu mere ned i de rytmiske højskolesatser noderne i den nye korbog og måske øve videre hjemme, så I står klar, når vi kan synge sammen til et fysisk stævne.

Tine  Ohrt Højgaard underviser i musik på Klejtrup Musikefterskole, på Aalborg Universitetet og som freelance korleder på mange rytmiske korworkshops. Hun er endvidere korleder i vokalgruppen SONO. Mere info om Tine: www.sonovokal.dk/dirigent/2018/2/22/tine-ohrt

Anders Bæk Eriksen underviser også på Klejtrup Musikefterskole og er Rytmisk Kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium med en Bachelor fra Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Anders har tidligere været formand i ungdomskororganisationen Syng. Læs mere om Anders på hans hjemmeside http://aberiksen.dk/

__________________________________________________

Lad dig også friste af andre online workshops –  se emnerne her på siden øverst oppe til højre i boksen med: ANDRE AKTIVITETER

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 20. marts kl. 10-13

Pris for deltagelse
Medlemmer: kr. 50

Tilmeldingsfrist
Fredag d. 19. marts kl. 12.
Kun for medlemmer, som har bogen: sidsteøjeblikstilmelding kan ske til formand@kor72.dk

Zoomlink er udsendt til deltagerne fredag d. 19. marts kl. 13:50.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG