Online: Lær din korbog at kende med Jonas Rasmussen

LÆR DIN NYE KORBOG AT KENDE - med Jonas Rasmussen

Alle medlemmer af Kor72 fik i efteråret 2020 den nye Kor72-bogen 7. I har netop fået link til øvefiler og kan derfor blot gå om bord i at øve satserne hver for sig, særligt i denne tid, hvor vi ikke har korprøver.

D. 6. marts kl. 10-12 sætter vi online-spot på korbogens indhold, og vil lægge fokus på nogle af satserne indenfor den klassiske genre. Kor72 har inviteret Jonas Rasmussen til at gennemgå og introducere jer til nogle af dem i ord og sang, så I får et bredt kendskab til både musikken, komponister, tekstforfattere og arrangører bag musikken. Vi skal både lytte og synge uddrag, og skulle I have spørgsmål er det også velkomment, både til satser og stemmer.

Vi håber, at vi med dette kursus kan være med til at inspirere jer til at dykke endnu mere ned i noderne i den nye korbog, og vi håber, at vi inden alt for længe kan mødes fysisk og synge sangene sammen.

Deltagelse: Alle medlemmer kan deltage via Zoom med korbogen i hånden; der er 100 pladser. Vi opfordrer dig til at øve lidt inden, hvis du kan finde tid. Jonas har bl.a. valgt følgende satser: Farvernes landskab, Det er i dag et vejr, Et hav der vugger, Aften (Så, min sol gå bare ned). Disse 4 og flere vil I stifte bekendtskab med, når vi mødes i behageligt korfællesskab med Jonas.

I får tilsendt zoomlink efter tilmeldingsfristen. Link til øvefilerne finder I her

IKKE-medlemmer kan kun deltage, hvis de melder sig ind i Kor72 som personligt medlem, da korbogen kun er udgivet til medlemmer. Efter indmeldelse får I bogen tilsendt som indmeldelsesgave. Hvis vi skal kunne nå at sende korbogen til dig inden denne aktivitet, skal du melde dig ind senest mandag d. 1. marts kl. 10.

Meld dig ind i Kor72 her.

Læs meget mere om korbogen her.

 

Jonas Rasmussen er dirigent for Akademisk Kor Århus, Ungdomskoret Aarhus U og Barbershopkoret BarbAros. Desuden er Jonas konsulent hos Folkekirkens Ungdomskor og Sangkraft Aarhus, samt bassanger i Barbershopkvartetten HusAar. Han er ofte engageret som instruktør på kurser rundt om i landet og har en stærk passion for at dirigere både amatører og professionelle. Læs mere om Jonas på hans hjemmeside: http://jonasrasmussen.dk/
__________________________________________________

Lad dig også friste af andre online workshops –  se emnerne her på siden øverst oppe til højre i boksen med: ANDRE AKTIVITETER

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 6. marts kl. 10-12

Pris for deltagelse
Medlemmer: kr. 50

Tilmeldingsfrist
Fredag d. 5. marts kl. 12.

Zoomlink er udsendt til deltagerne fredag d. 5. marts kl. 13:20.
Evt. spørgsmål stilles til sekretariat@kor72.dk

 

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG