Klassiske perler med Alice Granum - AFLYST pga. coronavirus

VIGTIG MEDDELELSE UDSENDES PÅ MAIL TIL ALLE DELTAGERE FREDAG D. 25. SEPTEMBER:

Kor72 har i lyset af den seneste tids udvikling i udbruddet af coronavirus i Danmark med beklagelse måttet beslutte, at korstævnet IKKE kan gennemføres som planlagt.

LÆS med og få alle vigtige oplysninger i deltagermailen. HOLD ØJE MED MAIL!

Klassiske perler er på plakaten, når Alice Granum er instruktør på denne korweekend.

Vi glæder os til at synge Mendelssohns smukke værk Drei Geistliche Lieder opus 96 for kor og orgel. Weekendens program vil endvidere byde på nyere nordiske perler, bl.a. Peace af Martin Åsander.

Felix Mendelsohns Drei Geistliche Lieder er sammensat af 3 mindre satser: Lass O Herr, mich Hülfe finden, Deines Kinds Gebet erhöre og Herr, wir trau´n auf deine Güte.

Mendelssohns musik akkompaagneres af klaver..

Velkommen til et traditionelt korstævne, der både plejer det "gamle" kernerepertoire og introducerer nyere nordiske korsatser. Korsangeren får i denne weekend mulighed for at gå i dybden med musikken i kompetente hænder hos Alice Granum.

Koret Ars Nova fra Slagelse er stamkor på dette stævne.

Kor72 tager naturligvis forbehold for ændringer i de planlagte aktiviteter, såfremt myndighedernes anbefalinger i forbindelse med Covid-19 nødvendiggør dette.

AliceGInstruktør

Alice Granum er uddannet musikpædagog og musikleder fra Det Fynske Musikkonservatorium.

Hun har undervist på Københavns Universitet samt på konservatorierne i Aarhus, Esbjerg, København og Odense. Siden 1996 har hun været docent i korledelse på Syddansk Musikkonservatorium. Alice Granum har markeret sig i det danske musikliv, bl.a. som dirigent for Odense og Sønderjyllands Symfoniorkesters Filharmoniske Kor samt Det Fynske Kammerkor. Alice er kendt som en inspirerende dirigent og er en efterspurgt instruktør ved kurser og stævner både i Danmark og i udlandet.

Praktiske oplysninger

Kor72s aktiviteter afvikles i store lokaler, med tilpassede deltagerantal og under trygge rammer, der følger myndighedernes anbefalinger.

Tid
Lørdag d. 3. oktober
Søndag d. 4. oktober
Sted
Dyhrs Skoles multisal, Sct. Pedersgade 18A, 4200 Slagelse

Instruktør
Alice Granum

Repertoire
Felix Mendelsohns Drei Geistliche Lieder + nyere nordiske korsatser

Pris for deltagelse
Stævneafgift 300 kr.
Unge under uddannelse 150 kr.
Ikke-medlemmer 300 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 6. september. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG