Sangen genforener 2020 - kor-/gruppetilmelding

Du kan tilmelde jer som helt kor eller gruppe til Genforeningskoret her på siden nederst til højre.

På tilmeldingssiden skal I vælge, hvor I gerne vil deltage i øvedag mandag d. 1. juni kl. 13-18.

Øvedagen er vigtig, og det er naturligvis nødvendigt, at man kan deltage i både øvedagen og selve koncertdagen, så vi kan få Genforeningskorets program godt på plads og sunget de mange korstemmer sammen på forhånd, da vi på selve koncertdagen har kort tid og skal være udendørs.

Deltagelse er under hensyntagen til stemmefordeling/balance og fysiske pladshensyn. Da vi har 800 korpladser, er der gode muligheder - og vi håber, at I vil være med til at sikre stemmebalancen med mange gode herrestemmer.

Det er gratis at deltage. Selvom deltagelse er gratis er jeres tilmelding og medvirken naturligvis lige så forpligtende som ved betalingsstævner.                                         

Praktiske oplysninger

Tid
Mandag d. 1. juni (2. pinsedag) kl. 13-18
Lørdag d. 6. juni kl. 9:30-15:30

Øvesteder 2. pinsedag
Kolding, Haderslev, Aarhus og Roskilde

Koncertdag - sted
Skamlingsbanken.

Dirigent til koncerten
Carsten Seyer-Hansen

Pris for deltagelse
Deltagelse er gratis

Tilmeldingsfrist
Forlænget til d. 25. marts

Arrangementet er et samarbejde mellem Kor72, Sangens Hus og Kolding Kommune