Unge dirigerer klassisk i Odense

Unge dirigerer klassisk med Mathias Skaarup Sørensen

Vi glæder os til at præsentere jer for Mathias, som blev færdig som kandidat på korlederuddannelsen fra Det Jyske Musikkonservatorium i sommer.

Han har fra barnsben været trommeslager i Odder Garden og startede i 2012 på bachelor i klassisk slagtøj på Det Jyske Musikkonservatorium. Interessen for direktion og kormusik blev større og større, og det førte til kandidatuddannelsen i klassisk korledelse.

Til dette korstævne, vil Mathias instruere satser under temaet Nordiske toner og vi vil præsentere satser fra Sverige, Norge og Danmark:

Martin Åsander: Peace
Wilhelm Peterson-Berger - Trädet
Dansevisen af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen i Mathias’ eget korarrangement
Den blomstertid nu kommer. Svensk folketone.
Dalakopen Norsk folketone. Arr. Bjørn Kruse

Vi håber, rigtig mange er nysgerrige efter at opleve denne unge talentfulde dirigent.

Mathias har en forkærlighed for ny musik. Han har stiftet og dirigerer kammerorkestret Bellbird (www.bellbirdchamberorchestra.com), der bestiller og uropfører værker af nulevende komponister. Han er også dirigent for Ensemble Edge (www.ensemble-edge.com), der opfører ny musik for kor og cello. 

Han arbejder jævnligt sammen med kor, ensembler og orkestre i det aarhusianske musikliv. Han har været dirigent for Aarhus Studiekor siden 2014 og har derudover gæstedirigeret Aarhus Amatørsymfoniorkester, Harmoniorkestret Tonica og Aarhus Strygerensemble. Mathias har studeret i både Norge og Sverige, og han føler sig derfor tæt knyttet til den nordiske kormusik.

 

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 27.3.
Lørdag d. 28.3.

Sted
Odense. Adresse følger

Instruktør
Mathias Skaarup Sørensen

Repertoire
Nordisk kormusik - se titler i teksten til venstre

Pris for deltagelse
Stævneafgift 250 kr.
Unge under uddannelse 125 kr.
Ikke-medlemmer 250 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
Forlænget til søndag d. 1. marts.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tilmeld