Eversmiling Liberty

“Retro-Rock”- en hyldest til friheden.

I 1989 faldt Berlinmuren og Kor72 fejrer 30-året for murens fald med rockoratoriet Eversmiling Liberty for at hylde friheden.

Johansen Kullberg 1990 webRock-oratoriet Eversmiling Liberty blev komponeret i 1990 af Jens Johansen og Erling Kullberg i månederne efter murens fald i Berlin og Fløjls-revolutionen november 1989 i Prag. Teksten har de to komponister hentet og anvendt i bearbejdet form fra Händels oratorium Judas Maccabæus.

Værket fortæller historien om makkabæernes frihedskamp mod det syriske overherredømme i det 2. årh. før Kristi Fødsel. Historien handler ikke så meget om selve helten Judas men mere om det folk, han er repræsentant og anfører for. Det er historien om et undertrykt folks kamp for friheden og dets sejr i kraft af klippefast tro – dels på Gud som den egentlige leder af sit folk, dels på sig selv som enig folkemasse. Det er en historie, som er rig på følelsesmæssige udtryk – lige bevægende i nederlagets og sejrens stund.

Det er baggrunden for musikken.

I de tidligere såkaldte østlande har man mange steder taget oratoriet til sig. Således opføres det på 30 års jubilæumsdagen for fløjls-revolutionen 17. november 2019 igen midt i Prag af et stort til lejligheden sammensat kor.

Vi glæder os til i Kor72 at samle et stort kor og opføre det i november og være med til at hylde friheden, hvor koret til koncerten akkompagneres af rocktrio, blæsere og solister.

Solister:  Jonas Rasmussen, ”Vikingen” som vandt det danske melodi grand prix i 2018, og Laura Leunbach, kendt som frontfigur i Disneybandet Luftens helte.

Deltagelse og forberedelse

Da værket har et rimeligt stort omfang og vi kun har en weekend til indstudering, kræves der til dette stævne, at du har øvet rigtig godt på din egen stemme inden stævnestart, og det er naturligvis en forudsætning for deltagelse, at du kan deltage i hele øveforløbet (se datoer og tidsramme til højre). Vi vil lave øve- og lyttefiler til jer til øvning.

 Vi håber, at I alle vil medvirke til, at der kommer mange gode tenorer og basser blandt deltagerne.

Glæd jer til en fantastisk weekend i Aarhus i retro-rockens tegn og med de to komponister ved roret. Det bliver en fest.

Instruktører

Eerlingkullberg2rling Kullberg er lektor i Musikvidenskab på Århus Universitet. Dirigent og komponist. I mange år leder af kammerkoret Da Camera. Lærer i direktion ved Århus Universitet. Dirigent ved utallige korkurser og –stævner i ind- og udland.

 

 

 

 

Jens JJens Johansen webbohansen er velkendt som en ivrig forkæmper for den rytmiske kormusik i Danmark og som dirigent for koret Vocal Line. Han underviser nye unge dirigenter på Aarhus Universitet og er en meget efterspurgt workshop-instruktør i både Danmark og det øvrige Europa. Vil du gerne læse lidt mere, præsenteres Jens her på Vocal Lines hjemmeside: https://www.vocalline.dk/dirigenten.html

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 8. november kl. 19-22
Lørdag d. 9. november kl. 10-17
Søndag d. 10. november kl. 10-17

Sted
Fredag aften: Ellevang Kirke, Jellebakken 42, 8240 Risskov
Lørdag og søndag: Risskov Gymnasium, Tranekærvej 70, 8240 Risskov

Instruktører
Jens Johansen og Erling Kullberg

Repertoire
Eversmiling Liberty

Pris for deltagelse
Stævneafgift 375 kr.
Unge under uddannelse 185 kr.
Ikke-medlemmer 375 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 7. oktober

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tilmeld