"Så syng da Danmark" i Sydsjælland med Alice Granum d. 16.-17. september

VIGTIGT: Vi har d. 31. august udsendt bekræftelsesmail til alle som har tilmeldt sig inden kl. 15 denne dag. Senere tilmeldte vil modtage bekræftelse efter den nye frist d. 4. september Se efter mail i spam, hvis du ikke finder den i din indbakke. Gmail-brugere kan med fordel også lede i mappen til promoveringer; findes mailen ingen steder, kontakt sekretariat@kor72.dk.

Oplever du problemer med at modtage mails fra Kor72, kan du prøve at tilføje mailadressen sekretariat@kor72.dk til dit mailprograms liste med afsendere, du har tillid til. Det bør øge chancen for, at vores mails når frem til din indbakke.
-----

Korsange fra den danske sangskat.

Korstævne i Sydsjælland d. 16. og 17. september med Alice Granum

Højskoleforeningen udkom i 2020 med en nye udgave af højskolesangbogen. Den har fået meget positiv modtagelse.
I 2022 fylder melodibogen 100 år, og det bliver fejret med et nyt tiltag;

Højskoleforeningen lancerer en Korudgave i 2022 med 50 korsatser udvalgt blandt højskolesangbogens 601 sange.

Kor72 synes det er et rigtig godt initiativ og har været samarbejdspartnere omkring udvælgelse af sange. Vi glæder os til at være med til at få sunget den i gang som en del af fejringen af vores 50 års-jubilæum.

Af de 50 titler er 30 af dem spritnye arrangementer.
Det er en varieret buket af gode sange i tilgængelige og velklingende satser af fx. Per Drud Nielsen, Malene Rigtrup, Morten Kjær, Jens Johansen, Bo Holten, Line Groth, Astrid Vang-Pedersen, Tine Fris-Ronsfeld, John Høybye og mange flere. 

Under titlen: Så syng da Danmark -  vil vi afholde disse korstævner flere steder i landet både i efteråret 2022 og i 2023. I jubilæumsåret er Kor72 i gavehumør, og derfor har vi på dette stævne en særpris på stævneafgift inklusiv node.

Alice vil arbejde med følgende satser - og kan vi nå mere, er der mange flere at tage fat på.

Noget om Kraft - melodi og korarr: Erik Sommer
Dansevise - korarrangement: Niels Nørgaard 2022
Skybrud: Korarr. Morten Kjær 2022
De blå og grønne nætter: korarr: Henrik Birk Aabo 2021

Vi  afslutter korstævnet med at invitere alle interesserede til fællessang kl. 15.30 lørdag d. 17., hvor stævnekoret også vil præsentere de satser, der er blevet indstuderet. Vi har inviteret Rasmus Skov Borring til at stå for fællessangen.

Instruktør:
AliceGsmallAlice Granum er uddannet musikpædagog og musikleder fra Det Fynske Musikkonservatorium.

Hun har undervist på Københavns Universitet samt på konservatorierne i Aarhus, Esbjerg, København og Odense. Siden 1996 har hun været docent i korledelse på Syddansk Musikkonservatorium. Alice Granum har markeret sig i det danske musikliv, bl.a. som dirigent for Odense og Sønderjyllands Symfoniorkesters Filharmoniske Kor samt Det Fynske Kammerkor.

Alice Granum er kendt som en inspirerende dirigent og er en særdeles efterspurgt instruktør ved kurser og stævner både i Danmark og i udlandet.

 Projektet er støttet af:

Nordeafonden Statens Kunstfond LOGO

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 16. september kl. 19-22
Lørdag d. 17. september kl. 10-17

Sted
Nykøbing Katedralskole, Poul Martin Møllersvej 3, 4800 Nykøbing F.

Instruktør
Alice Granum

Repertoire
Højskolesange i nye og kendte korarrangementer

Pris for deltagelse
Kor72 er i gavehumør, grundet 50 årsjubilæum. Derfor særpris på dette stævne i jubilæumsåret (prisen er inklusiv den nye Højskolekorbog).

Medlemmer: 150 kr
Ikke-medlemmer: 225 kr

OBS: På den favorable særpris gives der ikke yderligere rabat for unge, kontaktpersoner m.v.

Tilmeldingsfrist
D. 4. september. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk