Kor i corona-tid
I Kor72 bestræber vi os i denne Corona-tid på at kunne være behjælpelig på bedst mulig måde og på så mange områder som muligt. Vi samarbejder løbende med andre musikorganisationer både i Danmark og Norden i øvrigt.
På vores covid-side forsøger vi at hjælpe korene med at samlæse bekendtgørelser, retningslinjer og vejledninger, så de hver især kan finde ud af, om de kan samles til korsang i kor med mere end 10 medlemmer?
Husk, at Kor72 IKKE er en myndighed; vi formidler blot efter bedste evne retningslinjerne videre fra Kulturministeriet.
Læs med på vores covid-side her
Har dit kor siden marts gjort sig erfaringer med alternative tilgange til såvel øvning som koncert-former, vil vi meget gerne høre om det. Det samme gælder, hvis I har en god ide til, hvordan man holder sammen på koret i en periode, hvor det kan være svært at opretholde nogle af de sociale aktiviteter i koret, og hvor nogle korsangere måske af helbredsgrunde slet ikke kan deltage. Måske kan jeres historie inspirere og hjælpe andre kor med at holde gejsten oppe? Send en kort beskrivelse til adressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..