Her kan du efterlyse noder, give noder væk, finde inspiration og ideer til nyt repertoire, samt få oplysninger om regler og rettigheder vedrørende noder. Du kan også læse om noder i Nodekassen her
Eventuelle opslag sendes til webmaster@kor72.

Mange kor har et stort nodearkiv og låner gerne ud til andre kor, hvorimod Kor72 har ikke et selvstændigt nodearkiv. Kor72 har oprettet en Facebook-platform for kontakt vedr. nodelån under navnet “Kornode-netværk”.

Gruppen ”Kornode-netværk” er lukket og nye medlemmer skal godkendes af administrator. I gruppen kan man efterlyse noder hos et andet kor (f.eks. 20 stk Mozarts Requiem) og formidle kontaktoplysninger (mail eller telefonnummer) i opslaget.

Bliv medlem af gruppen og få mulighed for at låne og udlåne noder:
Klik her for at blive medlem af Kornode-netværk på Facebook

Kopiering af noder er i udgangspunktet altid forbudt – også til øvebrug.

I aften- eller musikskolesammenhæng kan man, udelukkende til undervisningsbrug, kopiere maksimalt 20% af et værk, dog altid maksimalt 30 sider. Disse kopier må ikke bruges ved koncerter/offentlig optræden. Har I brug for at kopiere noder i større omfang, eller til brug ved offentlig fremførelse, indhentes tilladelse gennem forlag/rettighedshaver, hvor man må betale for hver enkelt node i det antal kopier, der er brug for.

Undtaget herfra er noder uden ophavsret, altså meget gamle noder – eller f.eks. noder til gratis download på nettet.

Når Kor72 får lavet arrangementer til et stævne, betaler organisationen for brug af arrangementet ved denne ene lejlighed.

Derfor må korene ikke frit benytte noder, som enkelte kormedlemmer har fået på stævnerne. Det siger næsten sig selv, da det er forbudt at kopiere noder.

For at få lov, må man kontakte arrangøren af det relevante arrangement. De fleste professionelle arrangører kan man nemt finde kontaktoplysninger til - men støder du på problemer i forbindelse med noder, anvendt på Kor72s stævner, kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Kor72 har gennem årene udgivet flere nodehæfter/ Kor72-bøger med forskelligartet kormusik. Mange korister har disse korbøger, men de fleste er desværre nu udsolgt fra forlaget.

I H.C.Andersen-året fik Kor72 komponeret en samling af korsatser med H.C.Andersen tekster, både rytmiske og klassiske. Satserne kan udleveres til medlemskor på pdf til fri kopiering ved henvendelse til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Til julen 2018 fik komponisten Per Drud Nielsen til opgave at komponere et nyt juleværk til Kor72s kor. Værket kan du frit downloade fra vores hjemmeside, men det kan også købes i et flot nodehæfte. Klik her for at finde oplysninger om værket Of a Rose.

I september 2020 udgav Kor72 den syvende korbog; læs mere om denne udgivelse her.

jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her