Kor72 holder siden januar 2017 til i Frederiksgade i Aarhus.

Kor72 var i tæt på 40 år en del af et fælles sekretariat for dansk amatørmusik. Det var en vigtig forudsætning og ubeskrivelig hjælp for de musikalske aktiviteter i organisationerne, at sekretariatet ydede administrativ assistance på flere områder og samtidig var et samlingssted for videndeling, rådgivning og meget andet for at understøtte organisationernes musikalske arbejde til glæde for over 30.000 udøvende amatørsangere og -musikere.

D. 8. april 2016 udsendte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik meddelelse om, at der ikke ville komme en fornyet bevilling til drift af DAM-sekretariatet efter d. 31. december 2016. Konsekvensen deraf blev at sekretariatet måtte lukke.

Det er dybt beklageligt, at vi ikke mere har et fælles sekretariat, og Danmark mister et samlende center for amatørmusikken. Det betyder, at hver organisation nu selv må stå for alt administrativt arbejde. Kor72 har med sit store aktivitetsniveau brug for at have et dagligt sekretariat i tillæg til alle de frivillige kræfter, der lægges i bestyrelsesarbejdet.

Kor72 har derfor indtaget sit eget, nye lille sekretariat på Frederiksgade i Aarhus, i FO´s lokaler (Frit Oplysningsforbund). Med daglig medarbejder Hanne Nielsen er hverdagen i trygge og velkendte hænder. Nye sange vil blive sunget, nye historier vil blive skrevet. Stævnerne i Kor72 fortsætter som hidtil, og vi glæder os over, at så mange har glæde og inspiration derigennem.

Sekretariatet betjenes dagligt og kan stadig kontaktes pr. mail. Telefonkontakt i begrænset omfang; ring i telefontiden eller send mail med ønske om at blive ringet op.
Se under Kontakt.

Lyt her til Musses fortælling om dengang, da sekretariatet åbnede i 1977:

Musse Mathiasen var leder af det gamle sekretariat i de første 18 år efter åbningen. Vi giver ordet til Musse selv; hun fortæller her Jens Johansen historien om sekretariatet i et klip fra en serie små interviews, Jens lavede med hende i anledning af Kor72s 40 års jubilæum i 2012. Musse var naturligvis også med fra starten, da Kor72 blev dannet i - nå ja, 1972!

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to nye Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find hjælp, links og gode råd om noder her