Her kan du finde ideer til korrejser, både inden- og udenlands, læse rejsebeskrivelser, finde fakta og gode råd.
Eventuelle indlæg sendes til webmaster@kor72.

Rejseberetninger

Den bedste kortur

Billede fra Den danske kirke i Flensborg

Mit kor Chrysilliskoret, rejser hvert andet år i Kristi Himmelfartsferien.

Det har vi fundet frem til passer godt for vores kor, fordi flere kan være med ombord, hvis det ikke er en hel uge, og hvis man ikke skal bruge så mange feriedage til turen.

Ægtefæller er velkomne og vi har som regel en lille fast ”fanskare” der deltager af pårørende. På vores sidste tur var der endda to børn med.

Vi har nu i mange år brugt den model, og rejser vi længere væk end DK tager vi afsted onsdag og ellers torsdag morgen og er tilbage søndag aften.

Hvor har vi været:

Vi har været i Berlin, i Grænselandet, i Letland, i Skåne, i Sydnorge og på Møn.

Når vi kommer hjem efter en kortur, synes jeg altid det har været den bedste tur. At være afsted med koret er utroligt berigende, både for det musikalske, det sociale og det rejselystne. Korets musikalske niveau løfter sig altid efter korture, fordi vi får sunget det samme program så mange gange på få dage. En anden medvirkende årsag er helt sikkert også, at når det sociale styrkes, smitter det af på det musikalske udtryk og niveau. Summa summarum: Møn kan være lige så fantastisk som Berlin.

Turen planlægges som regel med 3 koncerter i løbet af turen.

Vi har altid programmet klart, så vi ikke skal bruge mange timer på at øve undervejs.

Billede2Vores fortrukne model på disse ture er koncert torsdag aften,  heldagstur fredag, ofte med mange små pop up koncerter undervejs i forhold til det vi møder på vores vej.

Frokost eller eftermiddagskoncert lørdag og sang til gudstjeneste søndag formiddag evt. med en ekstra kort koncert i forlængelse af gudstjenesten

På den måde er der rig mulighed for, at der både er plads til det musikalske og det sociale.

De fleste ture er arrangeret uden korsamarbejde med et lokalt kor.

Måske er der en relation i området, fx en bror der bor i sydnorge og har kontakter etc.

Vi tager selv kontakt til nogle kirker i de områder vi gerne vil være i, og giver gratis koncerter, og når vi planlægger i god tid, er det ofte nemt at tilrettelægge stederne med vore fortrukne ønsker.

Billede3Vi prøver at holde økonomien i et så overkommeligt leje, så alle kan deltage. Vi overnatter gerne på vandrehjem, nedlagte plejehjem og flere i samme rum.

De fleste ture er i køreafstand og vi lejer altid den samme bus, med samme chauffør, og betragter den del af turen som vigtig og overordentlig hyggelig.

Nogle få gange har vi haft kontakt til et lokalt kor . Dels i Berlin, hvor vi lavede Faurés Requiem sammen, og dels i Letland, hvor vi sang med elever på det nordiske gymnasium, og deltog i en festaften arrangeret for os af nogle lettiske korsangere. Det kræver flere korprøver at samarbejde med et andet kor, hvilket også er rigtig dejligt.

Begge dele er inspirerende, men jeg tror, at vores kor foretrækker at tage på tur uden et ”syngende” samarbejde, så der levnes tid til at opleve sammen også.

Billede4Sang åbner mange døre, når vi er afsted, og vi kommer altid lidt tættere på en egn, et land, et folk, når vi synger for dem til koncerter eller på gaden, eller for det brudepar der kom sejlende i Riga, og koret brød ud i en brudemarch for dem og vi blev takket med en flakse bobler der gik rundt J

Tilbage til økonomien. Som sagt lægger vi et rimeligt niveau. Folk betaler selv. Bestyrelsen søger fonde, men vi har desværre sjældent held med at få ret meget hjem på den front til rejser. Udgifter til dirigent og evt. musiker, dækkes i fællesskab af koret og med lidt tilskud fra korkassen.

En sjælden gang har vi fået et honorar fra en af kirkerne, hvor vi har givet koncert på turen.

Da vi har en fast tradition hvert andet år i Kristi himmelfartsferien, kan alle planlægge og der er oftest rigtig mange med. Konfirmationsfester spænder dog lidt ben en gang imellem.

Hvis I ikke har prøvet at rejse med jeres kor, kan det varmt anbefales.

Vores model er en stor glæde hver gang.

Næste tur går til Vadehavsområdet: Tønder, Ribe og Løgumkloster .

Billede5

Billede6

Det Ny Kammerkor på konkurrencetur!

Det Ny Kammerkor har eksisteret siden 2000 og betegner sig selv som ”et amatørkor med høje musikalske ambitioner”. I skrivende stund (august 2021) består koret af omkring 40 sangere, der aldersmæssigt spænder bredt, og som alle har stor korerfaring. Koret har et fantastisk samarbejde omkring indstudering og fremførelse af primært a cappella-kormusik fra traditionelle klassiske værker til nyere nordisk kompositionsmusik. Korets dirigent, Anders Gaden, er uddannet som organist og kantor på Det Jyske Musikkonservatorium og færdiggjorde sin uddannelse i 1995.

Koret har haft blikket rettet mod konkurrencer fra starten og deltog allerede i 2004 i Maribor 7. Internationale Festival. Disse første konkurrencerejser var selvarrangerede og gik derefter videre til Wernigerode 4. Internationale Festival i 2005, Tallin 10. Internationale Festival  i 2007, Randers 3. Internationale Korfestival i 2009, 1st Heart of Europe Choir Competition i Gelnhausen i 2010 og Vlaandern 10. Internationale Festival i 2012. I de første år kom koret hjem med hædersbevisninger af forskellig art, som f.eks. bronze- og sølvmedaljer, og rejserne – samt dommernes positive kommentarer – gav blod på tanden og lyst til at arbejde videre og udvikle koret yderligere.

Det Ny Kammerkor havde tidligt øje for, hvad en konkurrencerejse eller en koncertrejse kan give i forhold til såvel musikalsk niveau som musikalske ambitioner. Den intense forberedelse, de fokuserede øveaftener og -dage, det tætte samarbejde forud for turene, efterfulgt af intense – nervepirrende – koncerter eller konkurrencekoncerter samt naturligvis det sociale samvær er alt sammen med til at styrke koret. Dels via den fælles oplevelse af at yde sit bedste og arbejde sammen mod målet, dels via de tætte sociale bånd, der også har ført til et kærestepar eller to igennem tiden.

Konkurrencerejser gennem Interkultur

I de senere år har Det Ny Kammerkor udelukkende deltaget i korkonkurrencer gennem organisationen Interkultur, www.interkultur.com, der arrangerer korkonkurrencer i hele verden. Første gang var til den 10. Internationale Festival i Warszawa i 2014 og dernæst til Canta al Mar i Callella i Spanien i 2016, hvor koret vandt sølv- og guldmedalje og den samlede kategori for kammerkor. Seneste konkurrencerejse er gået til 2nd Corfu International Festival & Choir Competition i 2018, hvor koret igen drog hjem med både sølv- og guldmedalje i kategorierne blandet kor og ikke-ortodoks kirkemusik.Kammerkok2

Foto: Til den seneste konkurrence i Corfu i 2018 startede det hele med en parade igennem byen, hvor alle deltagere viftede med landeflag og bar på store skilte med korets navn. Det Ny Kammerkor var i den anledning blevet omdøbt til … Det Ny Kammerkok

Det Ny Kammerkor har valgt også fremadrettet at deltage primært i konkurrencer arrangeret af Interkultur. Det skyldes ganske enkelt, at det er meget ukompliceret at deltage i disse konkurrencer, eftersom Interkultur står for alt det praktiske. Det vil sige indkvartering – hvor man har forskellige priskategorier at vælge imellem - selve konkurrencen, herunder også eventuel transport til og fra de steder, hvor konkurrencekoncerterne finder sted, venskabskoncerter i forbindelse med konkurrencen samt fest og andre sociale arrangementer med andre deltagende kor. Det eneste, korene selv skal stå for, er transporten frem til den lokation, hvor konkurrencen finder sted. Når først man er ankommet dertil, bliver alt det praktiske klaret af arrangøren. Turene har givet store oplevelser i mødet med deltagere fra hele verden samt overværelse af andre kors konkurrencebidrag og gæstekoncerter, og rejserne har igen været med til at skærpe ambitionsniveauet hos Det Ny Kammerkor.

Det skal lige tilføjes, at hvis man som kor ikke har mod på at deltage i konkurrenceprogrammet, har de fleste af Interkulturs events også et ”festivalspor”, hvor man kan deltage som koncertkor og få et indtryk af arrangementerne.

Planlægning og økonomi

Det Ny Kammerkor har en ambition om at rejse hvert andet år og desuden også et ønske om, at rejserne skal være tilgængelige for alle korets sangere, hvoraf en del er studerende. Det er derfor målsætningen at finansiere rejserne via en kombination af egenbetaling og koncertindtægter. Egenbetalingen ønskes i skrivende stund holdt på maksimalt 3.000 kroner, så flest muligt kan prioritere at deltage. Resten af turen finansieres af koret, hvilket betyder, at Det Ny Kammerkor stiler efter at synge omkring 10-12 koncerter årligt for at fylde korkassen til fremtidige rejser.

Rent praktisk nedsætter koret en rejsegruppe med deltagelse af en eller flere fra korets bestyrelse, og denne gruppe står for alt vedrørende tilmeldinger, opkrævning af egenbetaling til turen, bestilling af transport og evt. koordinering af kørsel til lufthavn etc. Denne rejsegruppe kan efter behov også uddelegere opgaver til andre, men som regel er det enkelt at arrangere korrejsen, fordi alt på destinationen og til selve konkurrencen håndteres af Interkultur.

Nu kigger vi fremad efter Corona

Winners2016I forbindelse med coronaepidemien har Det Ny Kammerkors hårdt prøvede rejsegruppe været nødt til at omarrangere til hele tre forskellige destinationer i Europa blot for kort før sommerferien at modtage en aflysning fra arrangøren til konkurrencen i oktober 2021. Interkultur turde ikke satse på at gennemføre konkurrencen i den aktuelle situation. Men selvsamme rejsegruppe og koret har med optimismen i behold besluttet at vende blikket fremad og melde sin deltagelse i en af Interkulturs konkurrencer i foråret 2022.

Det Ny  Kammerkor har et ganske tæt pakket program med mange koncerter i sidste halvdel af 2021 og store projekter på bedding i 2022, blandt andet med CD-indspilning, men en konkurrence skal der også være plads til.

Foto: Winners - Efter præmieoverrækkelsen i Callella i 2016, hvor koret vandt sølv- og guldmedalje samt kategorien for kammerkor. Glæden var stor, og præmierne blev senere fejret med cava på en nærliggende bar.

En kort beretning om Messiaskirkens Koncertkors rejse til Nordjylland og Læsø i 2016.

Messiaskirkens Koncertkor startede som et ungdomskor for mere end 60 år siden. Enkelte fra dengang er stadig medlemmer af koret. Koret er tilknyttet Messiaskirken i Charlottenlund og har Krisztina Vas Nørbæk som dirigent. I rigtig mange år har koret været på sommertur hvert år, i lige år i Danmark og i ulige år i udlandet. I 2015 var koret i Island, i 2016 i Nordjylland, i 2017 i Normandiet og i 2018 var koret på sommertur til Djursland, Mols og Samsø. På sommerrejserne er repertoiret danske og skandinaviske sange og mindre værker af de komponister, som koret aktuelt arbejder med.
I 2020 og 2021 har rejserne desværre været aflyst af gode ”coronagrunde”.

Deltagere og venner betaler selv for hele turen, men det er muligt at søge et mindre tilskud fra korets kasse.
Koret rejser som regel i den første uge af skoleferien i en lejet bus sammen med ægtefæller og korvenner. Normalt varer rejsen 6-7 dage, vi er ca. 25 sangere og et samlet antal på ca. 50, passende til en stor bus med chauffør.
Rejserne arrangeres normalt af en lille arbejdsgruppe af korsangere, som også kontakter organister/kirker på ruten for at tilbyde en gratis koncert, normalt tre koncerter.
Når vi er så mange er det en god ide, at sikre måltiderne på forhånd, så tiden ikke skal gå med at vente på mad. Det er et temmelig stort arbejde at sørge for mad, så ved hvert spisested beslutter arbejdsgruppen normalt to retter, som man kan vælge imellem, det virker fint.

Sommerturen 2016, den 28. juni – 3. juli:

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image1Tirsdag startede 30 sangere og næsten lige så mange venner i bussen tidligt fra Hellerup Station. Herfra kørte bussen via Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image2Odden - Århus til Nibe, hvor et par fra koret har et lille havnehus. Her var forfriskninger og hyggesnak inden aftensmaden på en lille cafe tæt på den smukke Nibe Kirke. Vi havde allerede den første koncert om aftenen i kirken, det var lidt af et sats efter en lang rejsedag, men kirken var fuld, så sangglæden var i top. Alle var trætte inden vi nåede hotellet i Aalborg.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image4Efter morgenmaden onsdag var der korøvning i den rå centalhal i ”Nordkraft”, hvor koret havde fået lov at øve de dage vi var der. Efter prøverne blev der klappet fra de øverste etager af folk, som arbejdede der, det var dejligt. Så var bussen klar til at køre til Vildmosecentret i Vendsyssel, hvor der efterfølgende var en Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image3guidet tur i elgenes land Portlandsmosen. Vejret var temmelig vådt, så regntøj og det praktiske fodtøj var vel anbragt. Tilbage i Aalborg var der rundvisning af den lokale mand fra Nibe bl.a. om og i Musikkens Hus, slottet Aalborghus og langs havnefronten. Herefter fri leg i den nordjyske hovedstad.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image5Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image6Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page1 Image7

Torsdag aften var igen koncertdag, men inden var gruppen på besøg i Tingbæk Kalkminer og Bundgaards Museum (kunstneren, der lavede Gefionspringvandet). Vi fik frokost med store wienerschnitzler i Røverstuen i Rold og siden en dejlig vandretur i Rebild bakker.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image1Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image2Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image3Vi nåede frem i god tid til sognegården i Løgstrup, ca. 10 km fra Viborg. Det viste sig, at der kun kom få tilhørere, dels er byen lille og dels var der fodboldlandskamp i fjernsynet. Vi fik dog en dejlig aften og de medbragte ægtefæller og venner, ’klapperne’ bidrog til den gode stemning. Tilbage på hotellet var der oste- og pølsebord den sidste aften på hotellet Aalborg.

Inden næste stop og besøg på Læsø fredag kører bussen os til Børglum Kloster. Ud over klosterkirken er der meget at se her. I en af laderne var der udstilling af keramik og malerier. Som en stor overraskelse så vi også en kopi af de originale ca. 70 meter lange bayeuxtapeter fra Bayeux i Normandiet, fremstillet af en gruppe nordjyske kvinder. Der var bygget en særlig afdeling til broderierne. Det var smukt og en stor oplevelse at se.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image4Så gik turen via badetur og frokost i Løkken til Frederikshavn og færgen til Læsø. En sanger fra koret har sommerhus her og guidede os med bussen rundt på øen.

Læsø havde ikke så store overnatningssteder, at vi alle kunne bo det samme sted, men ingen problemer med det, nogle boede i taxaafstand fra Gammelgård Feriecenter.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image5Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image6Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image7Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image9

Lørdag var der igen koncert og dermed korøvning om morgenen. Vi kunne efterhånden programmet rigtig godt, og det var blevet bedre efterhånden. Først skulle vi til Saltsyderiet og opleve den spændende produktion af Læsøsalt. Så er Rønnerbussen klar til at Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page2 Image8køre os ud på Rønnerne. Bussen er en traktor med personvogn bagpå, og guiden er chaufføren. Han fortalte levende og spændende om områdets historie og planteliv. Vi kunne være blevet meget længere, men kl. 16 var vores sidste koncert i Byrum Kirke, så vi måtte videre. Der var blevet reklameret godt, så koncerten blev en tilløbsstykke med mere end 100 publikummer, danske og udenlandske, så det blev en afslutning med maner og stående applaus. Så oplever vi som korsangere, at det er vidunderligt at være en del af et kor.

Tilbage på hotellet var der en herlig afslutningsmiddag med mange festlige indslag, så det var en glad flok, som dagen efter vendte tilbage til København.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page3 Image2På vejen til færgehavnen i Århus fik vi frokost på Hvidsten Kro, som er kendt af mange for krofamiliens og naboernes deltagelse i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.

Sådan en tur er guld værd på mange måder. Vi ser dele af Danmark, som mange kormedlemmer ikke kender til, og er vi så heldige, at nogle fra koret kender til historie eller andet fra et lokalområde kan de bidrage positivt til fællesskabet. Dertil lærer vi hinanden, ægtefæller og venner at kende på en anden måde end de ugentlige korprøver. Man kan vel svinge sig op til at sige, at vi lærer korets sjæl at kende på godt og ondt, mest godt.

Få uger efter turen var der ’eftergæring’ i kirkens lokaler, hvor vi lavede sammenskuds middag og samledes om sommerturen. Mange billeder og lydfiler var sendt til en af vennerne, som er fantastisk til at lave et billed- og lydshow. Og selvfølgelig blev der sunget sange.

Messiaskirkens Kor kan varmt anbefale andre kor at rejse og få fælles oplevelser.

Lene Garsdal
sekretær i Messiaskirkens Koncertkor og kontaktperson for Kor72.

Kor72 rejse til Nordjylland 2017 billeder Page3 Image1



Fakta og gode råd

I marts 2020 oprettedes KorSangernes FællesRåd, som administrerer en pulje med Gramex-midler. Puljen lå tidligere hos DKF, Dansk Korforbund (de professionelle kors forbund, der nu er sammenlagt med Dansk Musiker Forbund), og blev administreret af DAM (Dansk Amatørmusik).

Denne pulje med kollektive rettighedsmidler kan søges af alle udøvende kunstnere, kor og ensembler. Der kan bl.a. søges om tilskud til koncerter, musikudgivelser, studieture, turnéer, faglig dygtiggørelse, mm. Læs om ansøgningsfrister samt vejledning til ansøgning på Korsangernes FællesRåds hjemmeside her: https://www.ksfr.dk/gramex/index.html. Der er på siden kontaktoplysninger, hvis I har spørgsmål til jeres muligheder for at søge midler.

Se i øvrigt vores liste over legater og fonde på siden om Kordrift.

 

jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her