Musikalske Aktiviteter
Regionalstævner: Der afholdes stævner - såvel klassiske og rytmiske - af 1, 2 eller 3 dages varighed over hele landet: Nord-, Øst-, Vest- og Sydjylland samt Fyn, Sjælland, Hovedstadsområdet og Bornholm.
Kor72 korledere er fritaget for stævneafgift.
Disse stævner kan være Stamkorsstævner, hvor et eller to kor kan udgøre en stor del af deltagerne. Stamkorene kan have indflydelse på repertoire, valg af instruktør og geografisk placering. Korene, der forventes at have foretaget forinstudering, kan efterfølgende benytte repertoiret til egne korncertfrem-førelser. Stamkorene betaler kun for noderne.
Askovstævnet: Hvert år i januar måned afholdes et weekendstævne for meget dygtige korsangere. Repertoire forventes forberedt ed selvindstudering. Antal deltagere er begrænset til 120 personer, og generelt har yngre sangere fortrinsret.
Sommerstævne af 5 dages varighed afholdes i starten af august de år, hvor der ikke er Nordklang. Der tilbydes forskellige musikalske grupper med såvel klassisk osm rytmisk repertoire, endvidere er der tilbud om en børnegruppe, korforum og sociale arrangementer. Der er mulighed for indkvartering og forplejning.
ADVARSEL: Sommerstævnedeltagelse er dybt vanedannende!
Nordklang. Hvert 3. år er der mulighed for at deltage i Nordklang, som arrangeres af Nordisk Korforum på skift i de nordiske lande. i 2010 er der Nordklang i Danmark!
