2 Celebrity news: Hot Celebrities Hollywood celebs Singer and Musician celebs
topleft_bg

Pinseturen 2011

Pinseturen 2011.
Jesper og fanebærer

Vemodig afsked ved pinseturen...

Pinseturen  søndag den 12. juni forløb næsten som sædvanlig, med oplæsning af Storm P.s historie, massering ad Pile Allé til festpladsen i Søndermarken, Gralsfortælling ved Stig Fogh Andersen  (igen i år på et nyt sprog, denne gang  computer-oversat dansk, som Stig havde hentet på nettet, de sædvanlige, mere eller mindre fugtige sange, og osse lidt korsang. De ca. 150 deltagere nød det rimelige vejr og Søndermarken og Stig og det hele efter de gode gamle traditioner.
Der var ingen, der anede, at det var sidste gang, vi så den faste Storm P-oplæser Jesper Klein, der et par dage efter pinse blev indlagt til en ”mindre” undersøgelse. Jesper døde den 22. august. Han ikke alene læste Storm P.s historie men han vikarierede mindst to gange for Stig Fogh Andersen ved at synge (hvis det er det rigtige ord) Gralsfortællingen i Søndermarken, med sin egen nyoversatte tekst. Med sin fantastiske humor satte han et enestående præg på den årlige pinsetur, hvor han altid stillede op. Han vil blive husket og savnet i ”Morgenrøden” fordi han altid beredvilligt hjalp os med at holde en god tradition levende på forbilledlig vis.


Søren og Nils Jørgen.
Bagest står generalmusikdirektør og viceformand.

Æreskunstnerpromoveringen 2011

Den årlige Æreskunstnerpromovering og gallakoncert i Østermarie

... fandt sted lørdag den 3. juli kl. 16.00
Årets æreskunstner blev Niels Jørgen Riis.

Viceformand/visekasserer Klaus Brinchs
hyldestsang til æreskunstneren:
NIELS JØRGENs pRIIS (3. juli 2011)

Melodi: Chaplin: Smile

Blandt sangere herhjemme
står særligt du helt fremme:
Niels Jørgen Riis
med din dejlige stemme,
så derfor ska’ du naturligvis
ha’ KulturBornholms den fineste
Æreskunstnerpris,
der gi’s.

Selv om succes kan skræmme,
så lad dig aldrig hæmme,
Niels Jørgen Riis,
du skal ikke gå i glemme,
så derfor i år, naturligvis,
går KulturBornholms den fineste
Æreskunstnerpris,
til dig, Niels Jørgen Riis!!

 


Forsinket tenor ved Æreskunstnerpromoveringen

Tina og Niels Jørgen i Farinelli

Promoveringen i Østermarie søndag den 3. juli var lige ved at gå til i lørdagens skybrud. Årets æreskunstner Niels Jørgen Riis var strandet på Ærø, hvor det dog lykkedes for ham at komme til Tåsinge, hvor hans bil stod, og her begyndte så genvordighe-derne.

Niels Jørgen havde satset på at være til prøve i Østermarie kl. 12, men kunne p.g.a. oversvømmelserne ikke komme til Kastrup Lufthavn i tide og nåede først frem til kirken i Østermarie kl. 16.30. Koncerten startede med lidt omflytning til tiden kl. 16, og Niels Jørgens entré var flot: Solo fra ”Farinelli” Hvorhen jeg kom fra Milano til Rom (!) og derefter duet med Tina Kiberg. 

Promoveringstalen blev holdt af en af Niels Jørgens skolekam-merater, daværende minister Søren Pind. Som sædvanlig blev der spillet fanfare af Peter Madsen. En anden skolekammerat Jakob Lorentzen var i dagens anledning vikar for domorganisten i Østermarie og spillede sine egne blændende orgelvariationer over den  bornholmske  folkesang  Jâ va litijn horra,  som  Niels Jørgen,
traditionen tro, sang.

Et andet højdepunkt i Niels Jørgens program var den smukke Så bittert var mit hjerte, der indgik i et større uddrag af Carl Nielsens musik til skuespillet ”Moderen”. Hyldestsangen til Niels Jørgen (mel.: Chaplins Smile) blev sunget af Morgenrødens store kor.

Selve afsløringen af Niels Jørgen Riis’s Gjâre blev introduceret af dr. h. c. Finn Ole Sonne Nielsen, og fanfaren blev givet da capo. Som sædvanlig var kirken fuld, vejret godt, bajerne kolde og stemningen høj.