Æreskunstnerpromovering den 19. september 2009
Æreskunstnerpromoveringen i Østermarie den 19. september fulgte det sædvanlige program med koncert i Østermarie Kirke:
- fællessalme og fællesang (Septembers himmel er så blå),
- korsang med Lærerhøjskolens Kor og - som altid
- Nylarskoret under ledelse af generalmusikdirektor Steffen Hyldig,
- optræden af kongelige operasangere:
Gralsfortællingen og Ellingtons Heaven med Stig Fogh Andersen, æreskunstneren himself
Pavillonduetten fra Franz Lehárs Den glade enke med Tina Kiberg og Niels Jørgen Riis
2 smukke sange af Matti Borg med Gitta-Maria Sjöberg,
og Gershwins Summertime med Kristine Becker Lund.
Desuden opførtes foreningens nyudnævnte viceformand og visekasserer Klaus Brinchs Ekkosang med en hyldest til flere kendte lokaliteter, og det hele sluttede med Ellen Benedicte Nordins kantate Sommerskibet.
Peter Madsen, vicepræsident i Kulturbornholm spillede – som hvert eneste år – hyldestfanfare til æreskunstneren.
Efter koncerten drog alle til fru Petersens Café, hvor Stig Fogh Andersens sangerindepavillon blev indviet med hyldestsang til æreskunstneren (forfattet af en firemandgruppe fra sangforeningens bestyrelse, tekst: se nedenfor),
Denne blev henrivende fremført af et rosenflor af unge, smukke sangerinder som her ses sammen med Fanebærer, Formand og Kasserer
De traditionelle bajere blev kvalt, vejret var dejligt, stemningen var kåd, og alle var glade, som det tydeligt ses på Hanne Stryhns fotos fra festlighederne:
Bent Mortensen, formand og kasserer
Tekst til Pavillionsangen
(melodi: I den gamle pavillon)
1. Gitta-Maria og Kristine:
Gitta: Jeg er altså døbt Gitta-Maria
og jeg må si’, at
Stig kan jeg li’, ja
Kristine: Jeg, Kristine, er en del
af koret og rosenfloret,
som elsker Stig.
for i Lohengrin er han suveræn,
Gitta: og så er han ret så pæn.
Begge: Nu står vi her og synger
i den nye pavillon,
Stig skal hyldes, ja han ska’,
han får, hvad han fortjener,
der er fa’me ing’n pardon,
amen og halleluja.
Tutte: Vi stiller op som engle
og keruber
for Stig skal hyldes på enhver facon
vi synger ud af vores fulde struber,
i hans nye pavillon.
2. Ida:
Som I ved: teater er jeg bidt a’,
mit navn er Ida,
jeg tog en frida’
for at Fader ikke skulle glemme
min skønne stemme
når jeg si’r ØL.
Men for Stig i dag laver jeg et kor
med min søster og min Mor/
Tina, Ida og MM: Nu står vi her
og hylder Stig med en vokal terzet
i hans nye pavillon,
måske vil vi supplere med en enkelt
pirouet,
så er sagen nemlig fjong.
Tutte: Vi stiller op som engle
og keruber
selv om vi mangler vinger af chiffon,
og lykken klinger ud af unge struber
i den nye pavillon.
3..Tutte: Vi må stå og længes
efter Dorthe,
men hun blev borte
gad vidst hvorfor det?
Hun, som osse synger drikkeviser,
imens vi spiser på pinsetur’n.
Tutte: Sammen står nu vi,
står hinanden bi,
mens vi synger højt for Stig:
Nu står vi her og hylder Stig,
den prægtige tenor
og det er den rene svir,
den hyldest, vi nu gi’r ham,
den kan aldrig bli’ for stor,
vi bli’r ved, til folk de skri’er.
Vi ville ønske, at vi bare havde
en kæmpetromme eller en
gonggong,
så vi ku’ lave skæg og stor ballade
i den nye pavillon.
4. Tutte:
Hvorfor tror I, nogen går og siger,
at vores Stig er
så glad for piger?
Tænk på Wagner uden en Isolde,
hvem kunne hold’ te’
at hør’ på det?
Operaen bli’r ked’lig uden lir
og de skønne syngepi’er.
Tutte: Nu står vi her og hylder
vores helt i rad og flok
i hans nye pavillon,
han får, hvad han fortjener,
men han får dog aldrig nok,
der er fa’me ing’n pardon.
Vi stiller op som engle og keruber
for Stig skal hyldes på enhver facon
vi synger ud af vores fulde struber,
i hans nye pavillon.
