Syng med De Store med afslutningskoncert på Horsens Ny Teater
Jens Johansen og Kor72 har tidligere samarbejdet med en af vore ”store” danske musikere, Steffen Brandt.
Vi har været heldige at få chancen endnu engang, nu med Lis Sørensen og hendes band, der netop nu turnerer med deres nye album: For kærlighedens skyld.Jens Johansen er instruktør på stævnet, og vil med sine iørefaldende arrangementer føre os ind i den ”Sørenske” musik, fredag aften og lørdag, så vi søndag er klar til at arbejde sammen med Lis Sørensen og hendes orkester og afslutte stævnet med
en storstilet offentlig koncert
på Horsens Ny Teater
søndag eftermiddag kl. 16.00.
Om instruktøren
Jens Johansen vil være kendt af de fleste danske korsangere fra utallige stævner og kurser.
Han er dirigent for det århusianske kor Vocal Line, som han stiftede i 1991.
Han er en flittig arrangør og komponist, og er til daglig lektor ved Musikvidenskabeligt Institut i Århus, hvor han foruden i rytmisk korledelse og korarrangement også underviser i musikteori og analyse.


