Praktiske Oplysninger
TID
Søndag d. 24 juli kl. 14.30 –
Lørdag d. 30 juli Kl. 9.00.
med koncerter og afslutning fredag eftermiddag og aften
REGISTRERING OG ANKOMST
Søndag d. 24 juli.
kl 12. 30 - 14.30
Kl. 14.30: Åbning af stævnet
og derefter instruktion i grupperne.
(Detaljeret dagsprogram, udsendes med bekræftelse sidst i maj)
STED
Tønder Gymnasium
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder
PRIS FOR DELTAGELSE
500 kr. for voksne og 250 kr. for børn og unge under uddannelse, samt SYNGs medlemmer
Beløbet inkluderer noder og natmad i forbindelse med afslutningsfesten fredag aften
INDKVARTERING
Alle oplysninger vedr. indkvartering, bespisning osv. vil fremgå når I går videre til Tilmelding
TILMELDING
Tilmelding lukket
Danske hits fra 4 årtier med Line Groth
Line siger om programmet i Rytmisk voksengruppe:
”Der skal synges pop/rock af bedste danske skuffe, når vi tager et trip down memory lane og oplever på en egen krop og stemme, hvordan dansk musik har udviklet sig fra 1970’erne og frem til i dag.
Vi finder trompetbukserne og det lange hår frem og giver den masser af gas(olin), inden det bliver tid til crepejern, cowboyjakker og sømænd af verden. Vi skal selvfølgelig også runde 90’erne, inden vi slutter af med et hit af nyere dato - alt sammen i nye, iørefaldende arrangementer.
Udover at synge en masse skønne sange vil vi arbejde med nogle af de parametre, som giver den lækre korlyd: klang/ blend, intonation og groove - og så skal vi selvfølgelig have tunet performance-genet, inden vi fyrer den af med bandet til afslutningskoncerten.
Det bli’r en fest!”
Om instruktøren
Line Groth er medlem af og sanger i det århusianske kor, Vocal Line. Hun synger desuden i den prisvindende vokalgruppe, Postyr og leder sit eget a cappella kor, Naura.
Line er kandidatstuderende på AM ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun har speciale i rytmisk sang og korledelse. Hun er en meget efterspurgt freelance arrangør og work-shopinstruktør og er medlem af bestyrelsen for Aarhus Vocal Festival og for SYNG - Ungdomskor i Danmark.
Line blev for mange ”kendt” på Sommerstævnet 2009, hvor hun ledede U-gruppen. Med hendes entusiasme, utrolige musikalitet, opfindsomhed og ihærdighed, kan B-gruppen kun blive sommerens hit!

