Rytmer fra Sydamerika

På stævnet/workshoppen vil Niels Græsholm arbejde med syd- og latinamerikansk musik. Fra Cuba er der nye arrangementer af Conrad Moniero, fra Argentina musik af Astor Piazzolla og fra Venezuela musik af César Alejandro Carrillo. Skulle der blive tid til det, bliver der yderligere smagsprøver på krydret og sprudlende kormusik fra det øvrige Latinamerika.

Om aftenen er der koncert med Niels Græsholms egen vokalgruppe, Kolorit, samt nogle latinamerikanske musikere og solister. Kolorit vil synge spændende nye arrangementer fra Latinamerika – blandt andet noget af repertoiret fra workshoppen.

Koncerten finder sted i Frihavnskirken.

Stævnedeltagerne har mulighed for at købe koncertbilletten til en reduceret pris på 60 kr.

På workshoppen er der maksimalt plads til 90 personer.

Om dirigenten

Niels Græsholm i Tønder 2008

Niels Græsholm er uddannet musikpædagog fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium og korpædagog fra Musikhögskolan i Göteborg. Desuden har han studeret jazz og latinamerikansk musik i New York. Han er i dag ansat som docent på Det Fynske Musikkonservatorium og underviser endvidere på Musikvidenskabeligt Institut i København og på Vestjysk Musikkonservatorium.

 

 

 

Printet den: 07-09-2010
Printet fra: http://www.kor72.dk/dk/korstaevner/afholdte_staevner/rytmer_fra_sydamerika_i_koebenhavn/