2 Celebrity news: Hot Celebrities Hollywood celebs Singer and Musician celebs
topleft_bg

Praktiske oplysninger

 

Tid:
Lørdag den 10. december 2011
kl. 13-17

Sted:
Amagertorv

Instruktør:
Kasper Beck Hemmingsen

Repertoire:
Traditionel julemusik

Pris for deltagelse:
125 kr. - Unge under uddannelse ½ pris. 

Tilmeldingsfrist:
4. november 2011

Julesang i City, København

Sommeren går i den grad på hæld og julestemningen venter forude.

Den 10. december bliver der korsang på Strøget, og alle korsangere inviteres til at være med.

Tilbuddet gælder såvel medlemmer fra Kor 72, som alle andre korsangere.

På denne travle lørdag i julemåneden, hvor lysene er tændt og gaderne fyldt med glade mennesker, vil vi bringe et indslag af gode julesange - traditionelle danske julesange og -salmer og engelske Christmas Carols.

Vores sang bliver bakket op af en messingblæserkvartet.

Korsangerne mødes til fælles prøve kl. 13, og vi optræder på gaden kl. 16 og 16.30. Mødested meddeles efter tilmelding.

Noder udsendes efter tilmeldingsfristen, så deltagerne kan nå at indstudere sangene på forhånd - i eget kor eller enkeltvis - i løbet af efteråret.

I er velkomne som hele kor, i større eller mindre grupper eller som enkeltpersoner. Det er meningen, at I evt. kan bruge repertoiret i jeres kors egne julekoncerter.


Om instruktøren

Kasper Beck Hemmingsen tog i 2003 Musikpædagogisk Diplomeksamen i Kor- og Ensembleledelse fra Nordjysk Musikkonservatorium, hvor han bl.a. studerede hos Søren Birch og Jørgen Fuglebæk. Han har ligeledes studeret musikvidenskab ved Aarhus Universitet.

Han har deltaget i kordirigentkurser og masterclass under bl.a. Anders Eby, Alice Granum og i orkesterdirektion ved Dr. William la Rue Jones.

I dag er Kasper Beck Hemmingsen ansat som underviser i korledelse på Musikvidenskab ved Københavns Universitet.

Som korleder møder han hver uge kor på mange forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger, både ungdoms-, dame-, herrekor samt blandet kor. Han dirigerer blandt andet ”Kammerkoret Carmina” og ”Unge Akademikeres Kor”.

I sommeren 2008 dirigerede han OPERAkompagniets opsætning af ”Dido og Aeneas” af Henry Purcell, og han har tidligere gæstedirigeret Vendsyssels Symfoniorkester og Nordjyllands Amts Symfoniorkester og har som dirigent været tilknyttet Aarhus KammerOpera.

www.k-b-h.dk