Praktiske oplysninger
Tid:
Fredag den 27. marts kl. 19 til
Søndag den 29. marts kl. 16
Sted:
Bornholms Gymnasium
I Rønne
Instruktør:
Gunnar Eriksson
Repertoire:
Bach: Komm Süsser Tod
Marco Antonio Ingegneri: O ben Jesu
Gunnar Erikssons egne kompositioner
Per Nørgård: Låt mig ett ögonblick vila i det som är
Tilmeldingsfrist:
mandag den 23. februar
Pris:
225 kr
175 kr for unge under uddannelse
Tilmelding: gå til online-tilmelding
Gunnar Eriksson dirigerer Bach, Ingeneri og - Eriksson
Deltagerne i stævnet på Bornholm kan se frem til en helt speciel oplevelse. Den svenske kordirigent Gunnar Eriksson, der herved for første gang leder et Kor72-stævne på Bornholm, har altid været eksperimenterende, og hans arbejdsmetode ligner ingen andres – hans tilgang til musikken fører korsangerne til oplevelser, der kan være ganske uventede. Så glæd jer, I deltagere på Bornholm!
Der skal arbejdes med Bachs Komm, süsser Tod samt satsen O bone Jesu af den italienske komponist Marco Antonio Ingegneri fra 1500-tallet – begge satser bearbejdet og tilføjet en ny dimension af Gunnar Eriksson. Endvidere vil deltagerne komme til at opleve nogle af Gunnar Eriksson egne kompositioner samt Per Nørgårds Låt mig ett ögonblick vila i det som är.
Om instruktøren
Gunnar Eriksson (f. 1936) har i mange årtier været – og er stadig - en forgrundsfigur i svensk og internationalt korliv. Gennem sin store interesse for mange forskellige kultursfærer fra klassisk kormusik til svensk folkevise og nutidig kunstmusik samt andre kulturers musik, har han beriget korrepertoiret gennem cd-indspilninger og arrangementer. Han grundlagde det stadig eksisterende Göteborgs kammerkör i 1963 og har undervist i mange år på Musikhögskolan vid Göteborgs universitet og Ljungskile folkhögskola.
Bent Mortensen

