Powerrytmisk - to rytmiske dage med Line Groth

Foto: Line instruerer den rytmiske voksengruppe - Tønder i jubilæumsåret 2014

Programmet

Line skriver om repertoiret: Sprøde popsange, som går både i hjernen, hjertet og benene - som rammer dig, hænger i ørerne længe efter, og som man ikke kan sidde stille til! Og udfoldet i storladne korarrangementer, som efterlader både publikum og korsangere helt høje!
Vi skal synge sange af Mø, Ed Sheeran og Prince – i helt nye korarrangementer af Line Groth. Line vil undervejs, mens vi lærer sangene, arbejde med klang, groove og performance.
Alle kan være med, men det er en fordel at have sunget i kor før.
En del af repertoiret vil være a cappella. Stævnet afsluttes med åben prøve/koncert, og koret vil blive bakket op af den professionelle beatboxer Roxorloops.

Stamkor

Det rytmiske kor ALSOBATE fra Odense er stamkor på dette stævne.

Om instruktøren

91c4388874Line Groth er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2012 med speciale i sang og korledelse. Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor Vocal Line har hun bl.a. optrådt i New York med vokalkunstneren, Bobby McFerrin.
Line synger også i den prisvindende elektroniske vokalgruppe Postyr og er desuden leder af vokalensemblet Naura. Hun har bred erfaring i at lave workshops med sangere i alle aldersgrupper og på alle niveauer, og i Kor72 er hun kendt for sin entusiasme, utrolige musikalitet, opfindsomhed og ihærdighed.
Læs mere om Line på hendes hjemmeside www.linegroth.dk

Andre korstævner

Afholdte korstævner

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 3. marts kl. 19-22
og lørdag d. 4. marts kl. 10-17

Sted
Provstegårdskolen
Middelfartvej 180
5200 Odense V

Instruktør
Line Groth

Repertoire
Sange af Mø, Ed Sheeran og Prince arrangeret af Line Groth

Pris for deltagelse
Stævneafgift 225 kr.
Ikke-medlemmer: Stævneafgift + 100 kr.
Unge u. uddannelse: 110 kr.

Tilmeldingsfrist
5. februar 2017

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG