Dansk Kormusik 1950–2000 - i anledning af "Århundredets Festival" i Aarhus

Programmet

Kor72 tager del i Folkeuniversitetets tilbagevendende begivenhed Århundredets Festival i Aarhus og sætter spot på følgende danske komponistnavne med musik fra den periode:

Bernhard Lewkovitch: 5 danske madrigaler
Svend. S. Schultz: Gensyn med Danmark - 4 korsange
Jørgen Jersild: Den kedsom Vinter
Niels la Cour: 3 motetti latini 1982 (uden Ave Maria)

Deltagelse og forberedelse

Her får du mulighed for at synge kormusik, hvor musikken ”ikke synger sig selv”, men er i den sværere liga, og du skal være helt fremme på stolen sammen med en superkompetent dirigent inden for området.
Programmet ligger på et ret højt niveau både nodemæssigt og musikalsk. Stævne henvender sig derfor til korsangere, der er vant til at synge i et kor med det niveau. Det er nødvendigt, at de tilmeldte sangere har et godt nodekendskab og er i stand til dels at forberede sig og indstudere hjemmefra, dels at indstudere efter uddelte noder på selve stævnet.

Stamkor

25ec91533eJysk Akademisk Kor er grundstamme i stævnets kor.
JAK har en omfattende koncertvirksomhed, markerer sig på et højt niveau inden for à cappella-musikken og laver desuden koncerter med Aarhus Symfoniorkester.

Instruktøren

Mogens Dahl har tidligere dirigeret Det Jyske Kammerkor og har gennem flere år stået i spidsen for et professionelt kor: Mogens Dahls Kammerkor. Han har en særlig passion for nyere dansk kormusik og stor erfaring med at arbejde med netop disse komponister.
Mogens er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut i Aarhus og fra Det Jyske Musikkonservatorium suppleret med studier hos blandt andre Eric Ericson og Jorma Panula, og han har undervist en årrække ved konservatoriet i Aarhus og på Aalborg Universitet. Fra 1991 til 2003 var han syngemester på Den Jyske Opera.​

8ad90d8f7bMogens Dahl har dirigeret talrige TV- og radioproduktioner og sceniske produktioner bl.a. på Stockholms Opera, Staatstheater Kassel Opernhaus, Aarhus Teater, Den Jyske Opera, Den Anden Opera og Den Fynske Opera. I 2013 dirigerede han Rachmaninovs Maria Vesper på Olavsfestdagene i Trondheim. Han har været gæsteprofessor på Belo Horizonte University i Brasilien og er ofte gæstedirigent i de nordiske lande. Som dirigent har han vundet ry for en helt særlig forståelse for vokalmusikkens særegne kvaliteter, og høstet fremragende anmeldelser overalt i Skandinavien.

Andre korstævner

Afholdte korstævner

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 3. marts 19-22
Lørdag d. 4. marts 10-17
Søndag d. 5. marts 10 til ca. 17

Sted
ØVESTED: Kammermusiksalen, Det jyske Musikkonservatorium/Musikhuset Aarhus
KONCERT: Søndag kl. 16 i Aarhus Skt. Markus Kirke

Instruktør
Mogens Dahl

Repertoire
Satser af Bernhard Lewkovitch, Svend S. Schultz, Jørgen Jersild og Niels la Cour

Pris for deltagelse
Stævneafgift 325 kr.
Unge under uddannelse 160 kr.
Ikke-medlemmer 325 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
3. februar 2017

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG