Askov 2017: Gensyn med Ragnar Rasmussen

Januarstævnet "for de skrappe" 13.-15. januar 2017

Kor72 glæder sig til et gensyn med Ragnar Rasmussen fra Norge, som vi tidligere med stor succes har stiftet bekendtskab med i Kor72 - både til sommerstævne og i Askov.
Med Ragnars mangeårige erfaring, store musikalitet, dygtige formidlingsevner og gemytlige sind garanterer vi et meget inspirerende korstævne i Askov.

03eca67c01

Repertoiret

Et yderst spændende program med musik af Palestrina og Victoria, der møder en nyere tidsalders musik hos bl.a. Arvo Pärt, Orbán György og Lajos Bardos.
Følg med på siden her, hvor vi - inden for en overskuelig fremtid - vil kunne bringe et mere detaljeret program.

Deltagerforudsætninger og forberedelse

Det er traditionen for Askovstævnet, at programmet ligger på et ret højt niveau både nodemæssigt og musikalsk.
Dette stævne henvender sig derfor til korsangere, der er vant til at synge i et kor med det niveau. Det er nødvendigt, at de tilmeldte sangere har et godt nodekendskab og er i stand til dels at forberede sig og indstudere hjemmefra, dels at indstudere efter uddelte noder på selve stævnet.

Om instruktøren

968c726339Ragnar Rasmussen er professor i korledelse ved Det kunstfaglige fakultet, Universitetet i Tromsø, Nordnorsk musikkonservatorium. Tidligere har han bl.a. undervist ved Norges musikkhøgskole og været gæsteprofessor ved Musikkakademiet, Universitetet i Ljubljana, Slovenien.
Ragnar Rasmussen har studeret korledelse hos bl.a. Eric Ericson og Stefan Sköld og gennemført International Masterclass i orkesterdiriektion med Colin Metters, professor ved Royal Academy of Music i London, og Maestro Jorma Panula, Kungliga Musikhögskolan, Stockholm.
Ragnar har vundet flere nationale og internationale priser, givet adskillige internationale Master Classes og gæsteforelesninger, er hyppigt brugt som dommer i kor- og dirigentkonkurrencer. Endelig er han er medlem af Norsk kulturråds fagudvalg for kirkemusikk.
I 2006 gæstede Ragnar sidst Askov, og vi der var der, husker ham som en slagfærdig, charmerende og enormt kompetent musikpersonlighed.

Andre korstævner

Afholdte korstævner

Praktiske oplysninger

Instruktør

Ragnar Rasmussen

Repertoire

"Gammelt":
- Giovanni Pierluigi da Palestrina
- Tomás Luis de Victoria

møder "nyt":
- Arvo Pärt
- Orbán György
- Lajos Bardos 

Forudsætninger for deltagelse

Læs herom i hovedteksten til højre

Stævneafgift

200 kr. + noder
Unge under udd.: 100 kr. + noder 
Ikke-medl.: 300 kr. + noder
Noder: 225 kr.

Tilmeldingsfrist

6. november 2016

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG