Opslagstavlen er medlemmernes side, hvor vi bringer indhold, som kan inspirere og hjælpe både korene  som foreninger og sangerne hver især. Medlemmerne er velkomne til at indsende bidrag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.; Kor72 administrerer siden og lægger alt indhold ind - bortset fra koncertkalenderens indhold, som I fortsat selv indtaster.

 

Her finder I gode råd og vejledning om oprettelse og drift af jeres kor som forening.
Har du rettelser, tilføjelser eller gode ideer til siden, kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Mange kor er organiseret som deres egen forening med en bestyrelse og vedtægter og tilknyttet en lokal aftenskole. Dirigenten aflønnes da fra aftenskolen og koret betaler deltagerbetaling til aftenskolen.

Nogle kor er organiseret som deres egen forening (med bestyrelse og vedtægter), men har desuden oprettet deres egen lille aftenskole. Har jeres kor netop jeres EGEN aftenskole, har I bl.a. flere administrative opgaver, og Kor72 kan foreslå jer, at I melder jer ind i Dansk Oplysnings Forbund, som er landsorganisation for aftenskoler. I vil her kunne få rådgivning og støtte til foreningens drift.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har lavet en god guide til, hvordan man starter en forening: hvilke formelle krav er der, hvordan laver vi foreningens vedtægter - og skal vores forening registreres? På CFSA's hjemmeside findes konkrete redskaber til brug i arbejdet med at stifte en forening, ligesom de tilbyder en Grundbog til nye bestyrelsesmedlemmer om bestyrelsens ansvar og opgaver; den kan købes som fysisk bog eller downloades frit.

Læs mere på CFSA’s hjemmeside her: https://frivillighed.dk/guides/saadan-starter-i-en-ny-forening

AKKS, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, har særligt fokus på det amatørkulturelle område. Se AKKS' guide til foreningsdannelse her: https://akks.dk/foreningsdannelse/

Frivillige foreninger er ikke forpligtet til at have et CVR-nummer. Men hvis foreningen modtager tilskud eller vil søge tilskud fra kommunen eller en anden offentlig myndighed, skal den have CVR-nummer og en Nemkonto.

Hvis I i foreningen selv står for ansættelse og aflønning af dirigent/korleder, er I ikke længere en frivillig forening, men skal i stedet registreres som en almindelig forening, også kaldet en ikke-erhvervsdrivende forening, fordi I i forbindelse med ansættelsen får skatte- og afgiftsmæssige forpligtelser. En almindelig forening skal have et CVR-nummer.

Alle foreninger, der har et CVR-nummer, er omfattet af Lov om Digital Post og skal derfor aktivere deres digitale postkasse. For at aktivere den digitale postkasse, skal foreningen have en NemID medarbejdersignatur. Læs mere om digital post på Virk.dk

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan I læse mere om de forskellige foreningstyper og oprette jer med et CVR-nummer. Klik her.

Databeskyttelsesforordningen har til formål at beskytte EU-borgeres oplysninger og data mod uretmæssig brug og misbrug, men den kan være svær at overskue for lægfolk. Heldigvis har Center for Frivilligt Socialt Arbejde lavet en højst brugbar guide om emnet, som kommer omkring de relevante punkter for en forening, som f.eks.: Hvilken type persondata behandler vi i vores forening? Hvordan opbevarer vi persondata sikkert? Hvem har ansvaret? Find guiden her: https://frivillighed.dk/guides/regler-for-persondata-i-foreninger-0

De fleste almindelige foreninger kan imødekomme kravene  ved at lave en fortegnelse over, hvilke personoplysninger foreningen opbevarer og hvordan man behandler disse. Følg linket her og få den korte vejledning samt en god skabelon til fortegnelsen, som er nem at tilpasse: https://frivillighed.dk/sites/frivillighed.dk/files/media/documents/fortegnelse_skabelon_lr_ayo.pdf

Datatilsynet har også samlet svar på ofte stillede spørgsmål om foreningers behandling af personoplysninger. Få svarene som pdf - klik her.

På det amatørkulturelle område har også AKKS, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, lavet skabeloner til de nødvendige dokumenter, som foreningen skal have for at opfylde kravene i lovgivningen. Find skabelonerne på AKKS' hjemmeside her: https://akks.dk/gdpr/

For at sikre komponister, tekstforfattere og arrangører betaling for brug af musikken skal alle offentlige koncerter indberettes til KODA.

Kor72 har forhandlet en abonnementsordning med KODA for organisationens medlemskor. Læs mere om ordningen her.

Hvis jeres kor fungerer under en musik- eller aftenskole, vil disse stå for de lovpligtige forsikringer. Står I selv for ansættelse af dirigent/korleder, musikere eller andre, skal I som arbejdsgiver som minimum have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Vær desuden opmærksomme på at sørge for forsikring, når/hvis koret rejser. Fungerer I under musik- eller aftenskole, har de måske mulighed for at være behjælpsomme med en rejseforsikring.

Læs om forsikring i foreninger på AKKS' hjemmeside her: https://akks.dk/forsikring/

Landets kommuner administrerer udlån af lokaler til foreningsaktiviteter, såvel kommunens egne fritidsfaciliteter som lokaler på skoler og gymnasier. Find den kommune, dit kor er hjemmehørende i, og læs mere om forholdene lokalt.

For kor i Københavnsområdet:
Sundheds – og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har ordningen ”Sangkor på plejehjem”, som går ud på, at sangkor kan gå ind på hjemmesiden kk.dk/korpaaplejehjem og finde en oversigt over plejehjem, der gerne vil samarbejde med et sangkor og vil låne lokaler ud til koret. Til gengæld for lån af lokale giver koret plejehjemmets beboere musikalske oplevelser, f.eks. en julekoncert, en påskekoncert, eller noget helt tredje. Det aftaler I med plejehjemmet – sammen med alt andet praktisk. Det er gratis for både plejehjem og sangkor at være med i ordningen.

Læs om tilskudsmulighederne for medlemskor i Kor72 her.

AKKS, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, har på deres hjemmeside en guide til fundraising, bl.a. med råd til at skrive den gode ansøgning.
Læs mere på AKKS' hjemmeside her: https://akks.dk/fundraising/

NB! Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger om fonde, der har skiftet adresse, ændret betingelser, eller som er ophørt med at eksistere.

Tjek altid fondenes egne hjemmesider for opdaterede oplysninger om støtteformål, ansøgningsfrister mv.

INDLAND

15. Juni Fonden

Støtter især natur, jagtorienterede formål, kultur, kunst og sociale og humanitære formål. Ansøgninger behandles på fire årlige bestyrelsesmøder. Ansøgningsfrister annonceres løbende på fondens hjemmeside, hvor digital ansøgning også tilgås: https://www.15junifonden.dk/

3F's Medie-og kulturfond

Støtter medie- og kulturprojekter, som 3F’s medlemmer kan have glæde af, og hvor de selv har mulighed for at deltage, blandt andet teater, bøger, musik og andre kulturelle arrangementer. Ansøgningsfrister: fire gange årligt. Se frister og ansøg online via hjemmesiden https://www.3f.dk/om-3f/medie-og-kulturfonden#laes-mere

Albani Fonden

Støtter bl.a. kunstneriske, kulturelle og historiske formål, primært i det syddanske område. Ingen støtte til privatpersoner. Ansøgning kun via digitalt ansøgningsskema. Ansøgningsfrist: 1. marts og 15. oktober. https://albanifonden.dk/

A.P. Møller Fonden - A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal

Særligt fokus på almennyttige formål, samarbejdet mellem Danmark og de øvrige nordiske lande, danskheden i det dansk-tyske grænseland m.v. Digital ansøgning og vejledning på hjemmesiden https://www.apmollerfonde.dk/

Augustinus Fonden

Støtte til almen velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige formål. Ikke støtte til enkeltpersoner. Digitalt ansøgningsskema via https://augustinusfonden.dk/
Løbende ansøgning, forventet behandlingstid 3-4 mdr.

Beckett-Fonden

Støtte til bl.a. kunst og kultur. Digitalt ansøgningsskema via https://beckett-fonden.dk/
Løbende ansøgning, forventet behandlingstid 5 mdr.

Bodil Pedersen Fonden

Støtter kulturelle, videnskabelige og humanitære formål samt aktiviteter til fremme og bevarelse af klodens natur og dyreliv. Ansøgning: pdf indsendes via hjemmesiden https://bodilpedersenfonden.dk/

Brødrene Hartmanns Fond

Støtte til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige og videnskabelige formål. Ikke støtte til koncerter eller cd-udgivelser. Uddeling: 4 årlige uddelinger. Digitalt ansøgningsskema via https://www.hartmannfonden.dk/

Carl Nielsen og Anne-Marie Carl-Nielsens Legat

Fonden støtter efter ansøgning løbende projekter, der har til formål at synliggøre og formidle Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske virke. Ingen ansøgningsfrist eller ansøgningsskema. Vejledning til ansøgning samt adresse til indsendelse findes på hjemmesiden http://nielsen-legat.dk/

Den Raben-Levetzau'ske Fond

Den Raben-Levetzauske Fond yder støtte til almennyttige formål bl.a. kulturelle eller kunstneriske formål. Uddeles til både foreninger, selskaber og stiftelser m.v. eller direkte til enkeltpersoner.
Den Raben-Levetzauske Fond, c/o Raben-Levetzau, Viadukt Allé 27, 2900 Hellerup, Telefon: 56 72 00 79

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål i form af konkrete projekter. Ansøgningsfrister 15. februar og 15. august, med uddelinger i juni og december. Digitalt ansøgningsskema og retningslinjer for ansøgning: https://www.kongehuset.dk/menu/fonde--legater/dronning-margrethes-og-prins-henriks-fond/dronning-margrethes-og-prins-henriks-fond

Erda og Chr.Schrøders Fond

Støtte af musiklivet i Danmark, specielt amatørmusik. Ansøgningsskema: nej. Kun skriftlig ansøgning pr. post. Uddeling: ca.3 gange årlig.
Vejledende retningslinier kan læses på nettet: www.schroederfonden.dk

Fabrikant Mads Clausens Fond

Fremme af dansk kulturel virksomhed i ind- og udland. Det gives støtte til museer, lokalhistoriske foreninger, kunstudstillinger, teatre, kor og orkestre i det sydlige Danmark. Uddeling: 4 gange årligt, frister opgives på hjemmesiden https://www.danfoss.com/da-dk/about-danfoss/company/foundations/the-fabrikant-mads-clausen-foundation/

Kontaktoplysninger Fabrikant Mads Clausens Fond, Danfoss A/S, DK-6430 Nordborg, Tlf.: +45-7488-3594/3591 E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

FLS Industries Gavefond

Støtte bl.a. til nationale og kulturelle formål. Ansøgningsskema: nej, ansøgning på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Uddeling: ca. 2 gange årligt i forbindelse med bestyrelsesmøder. Ingen støtte til enkeltpersoner. Adr.: Vigerslev Allé 77, 2500 Valby. Læs mere: https://astra.dk/projektboersen/fonde/fls-industries-gavefond

Gangstedfonden

Støtte til børn og unge, jura, kunst og kultur, sygdom og sygdomsbekæmpelse m.m. Ansøgninger modtages i perioden den 1. juli - 31. august. Uddeling senest 30. november. Digital ansøgning og vejledning via https://www.gangstedfonden.dk/

Glashofs legat

Yder støtte til kunstneriske, videnskabelige eller sociale formål af almen samfundsmæssig interesse. Ansøgningsskema: nej. Ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september. Ansøgninger indsendes via hjemmeside, hvor vejledning også findes: https://www.glashofslegat.dk/

Hannibal Sanders Fond

Støtte til almenvelgørende og humanistiske, kunstneriske og videnskabelige formål. Ansøgningsskema: nej. Uddeling: hele året. Ansøgning indsendes pr. post eller mail. Se hjemmesiden https://kahlke.dk/fonde/hannibal-sanders-fond-margrethe-brinchs-legat/

Illum Fondet

Fondet er oprettet til gavn for erhvervsmæssige, videnskabelige, tekniske, arkitektoniske og kunstneriske formål, samt andre samfundsgavnlige formål. Støtte kan ydes til institutioner, undervisningsanstalter, selskaber og foreninger samt enkeltpersoner. Den årlige legatsum er på 500.000, og fordeles i portioner på 10-25.000. Ansøgningsfrist: 1. maj.

Send ansøgning til: Advokatfirmaet Jon Palle Buhl, Valkendorfsgade 16, 1151 København K
Se i øvrigt https://www.koda.dk/medlem/sog-stotte/private-fonde/illum-fondet

Jyllands-Postens Fond

Yder støtte til sociale, kulturelle og samfundsgavnlige projekter.  Der åbnes for ansøgninger i januar måned. Læs mere: http://www.jyllands-posten.org/priser-og-legater/jps-fond-legater.php

Kong Christian den Tiendes Fond

Støtte til kulturelle formål. Ansøgningsskema downloades fra hjemmesiden https://www.kongehuset.dk/node/5556, dog ikke påkrævet. Uddeling: 26.september. Ansøgningsfrist 31. maj.

POSTADRESSE: Kong Christian den Tiendes Fond c/o Højesteret, Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K, Tlf.: 33 63 27 50      

Kong Frederiks Fonden til musikkens fremme i Sønderjylland

Støtte til styrkelse af musiklivet i Sønderjylland. Ansøgningsskema: nej. Uddeling: 24. maj på Kong Frederik og Dronning Ingrids bryllupsdag. Søg yderligere oplysninger på Tønder Kommunes hjemmeside: https://www.toender.dk/din-kommune/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/nu-kan-du-soge-tilskud-til-at-udvikle-musiklivet-i-sonderjylland-413672100547952/ (link til opslag fra d. 30. marts 2021)

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond

Støtte i eller uden for Danmark til humanitære og kulturelle formål. En årlig uddeling som annonceres på kongehusets hjemmeside, hvor også digitalt ansøgningsskema findes sammen med retningslinjer for ansøgning: https://www.kongehuset.dk/menu/fonde--legater/kronprins-frederiks-og-kronprinsesse-marys-fond

Langgaard Fondet

Støtte til udgivelse og udbredelse af Rued Langgaards værker. Løbende ansøgningsfrist. Hjemmeside: http://www.langgaard.dk/RLfonden/beskriv.htm

Nikolai og Felix Fonden - H.H. Prins Nikolais og H.H. Prins Felix' Fond

Fondens formål er at støtte humanitære, kulturelle og uddannelsesmæssige formål i eller udenfor Danmark. En årlig uddeling i juni med ansøgningsfrist 1. april. Digitalt ansøgningsskema og retningslinjer for ansøgning: https://www.kongehuset.dk/menu/fonde--legater/nikolai-og-felix-fonden-hh-prins-nikolais-og-hh-prins-felix-fond/nikolai-og-felix-fonden-hh-prins-nikolais-og-hh-prins-felix-fond

Sonning-Fonden

Yder støtte bl.a. til musikformål. Ansøgningsfrist: ultimo marts. Digital ansøgning og vejledning via https://sonning-fonden.ku.dk/

Simon Spies Fonden

Støtte til institutioner og foreninger med almennyttigt- og almentvelgørende formål. Ansøgningsskema: nej. Ansøgningsfrist: 1. marts, 1. august og 1. november. Ansøgninger sendes til postadresse: Simon Spies Fonden, Heibergsgade 14, st. tv., 1056 København K., eller til Simon Spies Fondens mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Læs nærmere på http://spiesfonden.dk/index.html

Statens Kunstfond – bestillingsopgaver

Tilskud til bestilling af ny musik hos skabende kunstnere inden for alle former for musik. To årlige frister. Digital ansøgning samt vejledning via hjemmesiden https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/bestillingsopgaver-musik

TuborgFondet

Støtte med hovedfokus på unge via indsatser, der styrker vækstlaget, den unge talentmasse og kompetence- og organisationsudvikling i musikkens organisationer. Desuden annonceres løbende aktuelle puljer. Løbende ansøgning med svar indenfor en uge. Ansøgning via hjemmesiden https://www.tuborgfondet.dk/.

Wilhelm Hansen Fonden

Fondens formål er at yde støtte til – fortrinsvis dansk – musik, teater og dans gennem uddeling af støtte og legater til enkeltpersoner og til projekter, samt bidrage til gennemførelse af gæstespil i Danmark og danske gæstespil i udlandet. Ansøgninger skal omfatte projektbeskrivelse og budget for det ansøgte formål. Digital ansøgning og vejledning via hjemmesiden https://wilhelmhansenfonden.dk/. Ansøgningsperiode: 1. juni - 31. august. Uddeling: oktober.

Regionale og kommunale støttemuligheder

Region Midtjylland: De regionale kulturudviklingsmidler

Region Nordjylland: Kulturpuljen

Region Syddanmark: Kulturpuljen

Aalborg Kommune: Støtte til musikaktiviteter

Aarhus Kommune: Støtte til kunst og kultur - støtte via Musikpuljen

Esbjerg Kommune: Kulturpuljen

Frederiksberg Kommune: Musikudvalgets pulje

Københavns Kommune: Kultur- og Projektpuljen 

Odense Kommune: Tilskud til musik og kultur

Banker og sparekasser

En række banker og sparekasser støtter musikformål. Det anbefales at søge lokalt.

 

UDLAND

Opmærksomheden henledes på, at også en række af de legater og fonde, som er anført under indland, kan tænkes at ville støtte nordiske formål samt øvrige aktiviteter i udlandet.

Clara Lachmanns Fond

Støtte til bl.a. kulturel virksomhed i Sverige, Norge, Island og Danmark, inkl. Grønland og Færøerne. Digital ansøgning senest 15. marts via hjemmesiden https://www.claralachmann.org/

Dansk-Færøsk Kulturfond

Fonden støtter kulturformidling i bred forstand mellem Færøerne og Danmark inden for rigsfællesskabet. Ansøgningsfrist: 1. marts. Ansøgningsskema downloades fra hjemmesiden https://www.rigsombudsmanden.fo/sagsomraader/dansk-faeroesk-kulturfond/

Den Grønlandske Fond

Støtte til fremme af de kulturelle forbindelser mellem Grønland og den øvrige del af det danske rige. Ansøgningsfrister: 1. april og 1. oktober. Ansøgningsskema downloades fra hjemmesiden https://www.rigsombudsmanden.gl/rigsombuddet/den-groenlandske-fond/

Den Ingwersenske Fond

Støtter kulturelle formål/projekter som gavner og fremmer nordisk samarbejde, samt fremme af kendskabet til Frankrig, det franske sprog og den franske kultur. Motiveret ansøgning inklusive bilag, budget, bankoplysninger og CPR/CVR-nummer sendes til Fondens administrator Jacob Schiander på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Ansøgninger skal modtages senest 3 måneder inden studiets/projektets start. Læs mere på hjemmesiden https://deningwersenskefond.dk/

 Den Letterstedtska Stiftelse

Reserverer hvert år nogle midler til nordiske kulturelle formål. Ansøgningsskema: nej. To årlige uddelinger. Tidligere uddelinger kan ses i Nordisk Tidsskrift på hjemmesiden http://www.letterstedtska.org/

Fondet for dansk- islandsk samarbejde

Fondet har til formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Island på kulturelle og andre områder. Ansøgningsfrist: 1. maj og 1. oktober. Digital ansøgning via fondets hjemmeside https://www.fdis.dk/

Fondet for dansk-svensk samarbejde

Støtter bl.a. projekter, som arbejder for at fremme det gensidige kendskab til de to lande og deres forhold. Ansøgningsfrist: 1. februar, 1. maj og 1. oktober. Digital ansøgning og vejledning via hjemmesiden https://www.dansk-svenskfond.dk/

Grænseforeningen

Grænseforeningen administrerer flere fonde til fremme af dansk kultur i Sydslesvig. For oplysninger om ansøgninger og frister, besøg Grænseforeningens hjemmeside her: https://graenseforeningen.dk/om-os/soeg-fondsstoette/soeg-om-stoette-til-dansk-nationalt-arbejde

Gustaf Packalens Mindefond

Støtter projekter til styrkelse af de kulturelle forbindelser mellem Finland og de øvrige nordiske lande, i særdeleshed Danmark. Ansøgningsskema: nej. Løbende ansøgning. Se hjemmesiden http://www.packalen.dk/
Kontakt: Gustaf Packaléns Mindefond, c/o A/S Holger Petersen Holding, Nannasgade 28, 2 sal, 2200 København N. Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond

Støtte bl.a. til fremme af dansk kultur i Sydslesvig (løbende ansøgning) samt til fremme af sammenholdet mellem de tre skandinaviske lande (ansøgningsfrist 1. december). Normalt ikke til enkeltpers. Ansøgningsskema: nej. Motiveret ansøgning og projektbeskrivelse sendes til: Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond, att. advokat Tanya Schlier, Smørumnedrevej 20D, 2765 Smørum.

Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond

Yder støtte til en række navnlig nationale og kulturelle formål, dansksprogede aktiviteter i grænselandet, samt aktiviteter til udbredelse af kendskabet til dansk kultur og litteratur i udlandet. Fire årlige uddelinger. Digital ansøgning via hjemmesiden https://www.jorcksfond.dk/

Kulturfonden for Danmark og Finland

Fondens formål er at fremme kulturforbindelsen mellem Danmark og Finland. Ansøgningsfrist: ultimo februar. Digital ansøgning via hjemmesiden, hvor også vejledning samt oplysning om tidligere uddelinger kan findes: https://www.hanaholmen.fi/sv/kulturcentrum/hanaholmen/fonderna/kulturfonden-for-finland-och-danmark-pa-danska/

Nordisk Kulturfond www.nordiskkulturfond.dk

Støtter projekter inden for alle kunst- og kulturområder med fokus på Norden og høj kvalitet. Projektstøtte uddeles tre gange årligt. Digitalt ansøgningsskema og vejledning via hjemmesiden https://www.nordiskkulturfond.org/

 

Søger dit kor ny dirigent, har Kor72 samarbejde med Danske Korledere, som på deres hjemmeside viser jobopslag. Herunder kan du få et overblik over Kor72-kor, som pt. søger dirigent.

Du kan også gå til Danske Korlederes side, hvor alle opslag ligger samlet: Danske Korlederes jobannoncer

Foreningen Danske Korledere arbejder for at dygtiggøre og inspirere korledere i Danmark med seminarer, kurser og ny viden.
Kor72 opfordrer alle kor til at forære deres korledere et medlemskab til korlederforeningen, så de kan være med i et spændende, kollegialt fællesskab.

Vores korleder/dirigent gennem mere end 21 år har valgt at stoppe, og vi søger derfor en ny korleder/dirigent fra medio august 2024.

 Odensekoret er et øvet amatørkor (sopran, alt, tenor og bas) under DOF Paarup Aftenskole, Odense. Vi er et voksenkor på 41 medlemmer fordelt på 29 damer og 12 herrer. Vi synger oftest 4-6-stemmigt.

Koret, der har rødder langt tilbage, har udviklet sig meget gennem de senere år. Repertoiret spænder vidt: Gamle og nye danske og udenlandske sange, jazz, musicals og nyere rytmisk musik.

Blandt de mange koncerter, som Odensekoret har medvirket i, kan nævnes julekoncerter i og udenfor Odense, fejringen af Foreningen NORDENs 100-års jubilæum, kroningen af Odenses Luciabrud i 2019 og 2023, tre krævende koncerter i Odenses hyggelige Teater 95B samt to fælleskoncerter med Ambitus, et andet fynsk kor.

Koret har hjemsted i Odense og øver hver mandag fra kl.19.30 til 22.00 i Bolbro Sognehus, Stadionvej 68, 5200 Odense. Sæson: Fra primo januar til medio maj og medio august til medio december, svarende til ca. 32 øvegange pr. år.

På øveaftener er korlederen/dirigenten pianist, mens der i forbindelse med koncerter træffes aftale med vores mangeårige pianist Ulf Starup. Vi har typisk 5-6 koncerter årligt.

Odensekoret har en bestyrelse på fem medlemmer samt en suppleant, der holder møder ca. fire gange om året. Det forventes, at korlederen så vidt muligt deltager i disse møder.

Ansættelse og aflønning foregår via DOF Paarup Aftenskole.

Løn- og ansættelsesvilkår fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ”Løn og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning m.v. efter Folkeoplysningsloven”.

Vi søger en korleder/dirigent, som kan og vil udfordre os på bl.a. dynamik, klang og rytmik og som er inspirerende, humørfyldt og kan skabe engagement og sangglæde.

Ansøgning bedes sendt til korets formand Poul Eigil Rasmussen, mobil 2660 0413, mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., som naturligvis står til rådighed med yderligere oplysninger.

Se også korets hjemmeside: www.odensekoret.dk.

VoiceZone

Er du en dygtig korleder, der kan udvikle et kor til næste niveau? Så læs videre.

VoiceZone er netop nu på udkig efter en ny korleder, da vores nuværende desværre har fået for meget i kalenderen. Vi er en større vokalgruppe som forsøger at distancere os fra den traditionelle koropfattelse. Det gør vi ved at synge nyere pop- og rocksange. Når vi øver og holder koncerter, afspilles musikken via backtracks, og vi synger i mikrofoner.

Selvom vi er et amatørkor, er vi ambitiøse. Siden stiftelsen i 2006 har vi haft dygtige korledere, der har arbejdet med os for at sikre korrekt pitch, beat og sangteknik. Vi stræber hele tiden efter at nå et højere niveau, via en professionel indstilling, et stærkt engagement, og mange øvetimer hjemme.

Vi har et stærkt sammenhold, og kormedlemmerne er vant til selv at udvælge repertoire, stå for lydteknik, koreografi, påklædning og anden logistik. Alt sker selvfølgelig i tæt samarbejde med vores korleder. Det er her, du kommer ind i billedet.

Vi håber du er interesseret. Kontakt mig gerne snarest, hvis du vil være vores nye korleder. Mange sangerhilsner

Hanne Boalth (Formand)
Tel +4551700735
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle detaljerne:

VoiceZone har eksisteret siden 2006, og vi har efterhånden fået opbygget et godt repertoire, som vi fortsat udvider. Vi er pt. 17 og maks. 20 sangere i alderen 40-69 år fordelt på SATB. Vi synger i mikrofoner (hver sanger sin mikrofon), akkompagneret af specielt arrangerede backing tracks med musikken til numrene, eller a cappella. Vi har eget lydudstyr, mikrofoner, mixer og monitors.

Nogle af os læser noder, andre gør ikke. En del af jobbet som korleder er at indsynge øvefiler til os. På den måde kan kormedlemmerne øve sig hjemmefra, og komme velforberedte til øve- aftenerne.Vi bruger øve-aftenerne til at udvikle musikalske oplevelser sammen.

Vi har tidligere haft musikalske ledere som har lavet arrangementer, der passer præcist til os. Herudover har blandt andet Niels Nørgaard, Morten Kjær og Line Groth Riis også lavet arrangementer specielt til os, arrangeret som SSAATB eller SSAATTBB.

Vi er oprettet som et "aftenskolehold", og øver hver torsdag fra kl. 19.00 - 21.30, på Kasperskolen i Skovlunde. Sæsonstart den 5. september 2024.

Timeløn i henhold til Dansk Oplysnings Forbunds satser og koncerthonorar aflønnes iht. Dansk Musiker Forbunds tariffer. Der gives betaling for forberedelse.

Vi håber, at du har fået lyst til at være VoiceZones nye korleder, eller måske er vi så heldige, at du har en i dit netværk, som du kan dele denne annonce med?

Du kan læse mere på www.voicezone.dk

Dirigent søges.

Kuhlaukoret søger dirigent til august 2024, da vores dygtige dirigent Kolya Ashkenazy er kommet ind på Musikkonservatoriet og derfor slutter hos os.

Koret er et 16 år gammelt amatørkor. Koret består pt. af ca. 30 medlemmer, der synger firstemmige satser.

Udover de musikalske ambitioner har koret et godt socialt sammenhold og en velfungerende bestyrelse og hjemmeside.

Koret er åben overfor nye udfordringer, så vi søger en dirigent, der er dedikeret til amatørkor og som tør stille krav og skubbe til korets grænser.

Du skal have visioner for korets arbejde og turde sammensætte et spændende repertoire. Det vil være en fordel, hvis du har korerfaring og et netværk af musikere.

Vi øver i Christianskirken i Kgs. Lyngby mandage 19.00-21.30.

Vi afholder en korweend i september, og deltager i Korfestival i Koncertkirken på Blågårds Plads i marts. Desuden har vi 2- 4 koncerter om året.

Se gerne www.kuhlaukoret.dk

Er du interesseret så skriv eller ring til formanden

Birgitte Lorenzen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 28127546.

SkanderborgRytmiskeKorLogoVil du være vores nye korleder?

Vi er Skanderborg Rytmiske Kor og vi søger en ny korleder.

Vi elsker at synge rytmiske sange (pop, rock, soul). Vi har sunget/synger sange fra: Andreas Odbjerg, Queen, Ulige numre, Drew Sycamore, Nephew, Tøsedrengene, Alberte Winding, U2, Depeche Mode med mange flere.

Vi forventer, at du er en korleder, der - ligesom os - elsker poppen og rockens verden, og som vil nyde at gøre et 90 personers stort kor endnu bedre. Vi vil gerne være skarpe rytmiske, i vores klang og lære endnu mere om udtale, betoninger, styrke og energi.

Koret består af mænd og kvinder i alle aldre. Vi er 4 stemmegrupper og synger gerne 4-6 stemmigt. Koret har over 10 år på bagen og fungerer som en selvstændig forening. Vi øver onsdage kl. 19:00-21:15 på Skanderborg Gymnasium i den store sal.

Hver sæson har vi en kordag, hvor vi afholder workshop(s) med diverse talenter indenfor sang og rytme, som kan være med til at gøre os endnu bedre. Vi arrangerer derudover et par koncerter hver sæson.

Vi mangler dig allerede nu!

Kunne du tænke dig at synge med os og lære os en masse? Send et par linjer om dig selv til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi glæder os til at høre fra dig! Opstart: hurtigst muligt.

Da vores dygtige dirigent, Tom Varl, til sommer rejser til udlandet for at videreuddanne sig, søger Aarhus Studiekor en ny dirigent, som kan tiltræde gerne til juni ellers i august 2024.

Aarhus Studiekor søger en dirigent, som har ambitioner og lyst til at videreføre og udvikle korets musikalske udtryk og repertoire inden for den klassiske kormusik. Vi søger en dirigent med erfaring inden for korledelse, med god musikforståelse, god direktionsteknik og evner til at formidle. Vedkommende skal beherske klaver ved indstudering af værker med koret. Vi har tradition for lejlighedsvis at samarbejde med andre kor, solister og musikere. Kontakt til det aktive musikliv vil derfor være en fordel.

Aarhus Studiekor er et klassisk amatørkor bestående af 40 sangere. Vi beskæftiger os med et bredt udsnit af det klassiske repertoire, der strækker sig fra renæssancen til i dag. Koret har ved adskillige lejligheder sunget større værker med Aarhus Symfoniorkester og medvirker april 2024 i opførelsen af Niels W. Gades Elverskud og Bo Holtens Sønderjysk Sommer Symfoni.

Vi er et rutineret og ambitiøst kor. Vi vil noget med musikken. Vi trives både med traditioner og nye udfordringer. Vi sætter både musikalske ambitioner og det sociale fællesskab højt. Vi søger derfor en dirigent, der ønsker at bidrage til fortsat udvikling af koret og disse værdier.

Koret øver i Langenæskirken i Aarhus, onsdage kl. 19-21.30. Vi afholder 4-6 koncerter om året, bl.a. kirkekoncerter, større koncerter i samarbejde med andre kor, solister og orkestre, herunder Aarhus Symfoniorkester. Vi holder typisk en øvelørdag årligt og en øveweekend hvert andet år. Vi har tradition for at tage på korrejse til udlandet hvert andet til tredje år. Vores sæson går fra medio august til medio december og medio januar til primo juni.

Vi har en velfungerende bestyrelse, som tager sig af praktiske opgaver i forbindelse med korets udvikling og drift. Dirigenten arbejder tæt sammen med bestyrelsen og har en aktiv rolle mht. repertoire og koncerter.

Stillingen aflønnes via Musisk Oplysningsforbund. Der er særskilt aflønning direkte fra koret for koncerter og korrejser. Dirigenten ansættes med en prøveperiode på tre måneder.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til korets bestyrelsesformand Helene Clemens Petersen, tlf. 42524870, e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

En kortfattet ansøgning og CV sendes til Helene Clemens Petersen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Ansøgningsfrist er 8. april 2024

Korets bestyrelse indkalder efter ansøgningsfristens udløb udvalgte kandidater til prøvedirektion og efterfølgende samtale. Prøvedirektioner afholdes onsdage 24. april og 1. maj 2024.

Tiltrædelse: i begyndelsen af juni eller i august 2024 - kan nærmere aftales.

Korinor i Helsingør søger ny dirigent for en periode, da vor nuværende dirigent Morten Poulsen har behov for at holde orlov i det mindste frem til sommerferien 2024. Så vi har brug for dig hurtigst muligt.

Korinor er et stort rytmisk kor på ca. 45 sangere, som dækker alle stemmer. Vi øver onsdag aften kl. 19.30 - 21.30 i september, oktober og november, samt i januar frem til koncerten i maj. Aflønning bliver efter aftale med bestyrelsen. Vi er en privat forening.

Vi har eksisteret i godt 25 år og er ret erfarne men slipper ikke vores noder til den årlige gratis koncert i maj, som hidtil har været i Toldkammeret.

Vi vægter korets sociale liv højt. Vi har i mange år øvet på Helsingør Gymnasium og regner med at kunne fortsætte i samme lokale. Du kan læse mere på hjemmesiden www.korinor.dk

Kontakt vores formand, Christian Rørdam 2672 7094

JAKJysk Akademisk Kor i Aarhus søger en ny dirigent, som har ambitioner og lyst til at videreføre og udvikle korets virke indenfor den klassiske a cappella kormusik. Vi søger en ambitiøs dirigent, der kan inspirere og motivere til et højt niveau og et godt musikalsk udtryk.

Vores ønskedirigent har…

  • god musikforståelse og evner til at formidle
  • øre for præcision, klang, tekstudtale og renhed
  • god direktionsteknik
  • musikalsk autoritet og lyst og evne til at være vedholdende og insisterende i arbejdet
  • gode kontakter til det aktive musikmiljø
  • blik for traditioner + mod og lyst til at tænke nyt

Vi tilbyder et spændende samarbejde med en flok rutinerede korsangere med gode stemmer og godt kendskab til kormusik. Vi elsker traditioner og nye udfordringer! Koret øver i Aarhus midtby, onsdage kl. 19-22. Koret giver ca. 4-8 koncerter årligt, bl.a. kirkekoncerter, større koncerter i samarbejde med bl.a. Aarhus Symfoniorkester, og vi tager meget gerne på udlandsrejser. Desuden holder vi typisk øveweekend en gang pr. semester.

Stillingen aflønnes via Musisk Oplysningsforbund med særskilt aflønning for koncerter direkte fra koret.

Korets bestyrelse varetager størstedelen af de praktiske opgaver omkring korets virke. Dirigenten kommer til at indgå i et tæt samarbejde med korets bestyrelse og repertoireudvalg og forventes at tage en aktiv rolle i fastlæggelse af repertoire og koncertvirksomhed.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til korets bestyrelsesformand Birgitte Jefsen på tlf.: 26 36 10 51 eller e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Ansøgningsfrist: 1. december 2023

En kortfattet ansøgning og CV sendes til Birgitte Jefsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).

Korets bestyrelse indkalder efter ansøgningsfristens udløb udvalgte kandidater til prøvedirektion. Prøvedirektion afholdes onsdage i januar 2024.

Tiltrædelse: 1. februar 2024.

Dirigenten ansættes for en periode på tre år, hvorefter der skal forhandles om forlængelse af kontrakten.

Hørsholmkoret

Vores nuværende dirigent har af tidnød opsagt samarbejdet til 31.12.23, hvorfor Hørsholm-Koret søger ny dirigent.

Kort om Hørsholm-Koret

Koret består pt. af 11 sopraner, 14 alter, 8 tenorer og 7 basser. Den gode stemning i koret er medvirkende til de gode resultater ved de ca. 6 årlige koncerter. Koret øver onsdag aften kl. 19:30-22:00, og i forbindelse med nogle af øveaftenerne har vi fælles spisning. Koret er godt organiseret og har en god økonomi. Evt. yderligere oplysninger på www.horsholm-koret.dk.

Repertoire

Hovedvægten i repertoiret ligger på den klassiske musik herunder kirkemusik og danske sange samt enkelte lettere rytmiske værker. Gennem årene har koret også sunget større værker, nogle i samarbejde med andre kor. Et orkester indgår også, når værket tilsiger.

Rejser

Ca. hvert tredje år tager koret på rejse. Skiftevis ligger disse rejser inden for og uden for landets grænser. På vores rejser opfører vi normalt 2-3 koncerter. Korets næste rejse er planlagt til Wien 24.-29. maj 2024. Efter behov afholder vi også kor-weekend til indstudering af større værker.

Forventninger til dirigenten

Vi ønsker, at korets nye dirigent evner at engagere korets medlemmer og fortsat kan udvikle koret såvel sangteknisk som musikalsk, og som tillige kan falde ind i den hyggelige stemning i koret. Det vil være en fordel, hvis den kommende dirigent har en solid klassisk musikuddannelse og kan tilføre koret yderligere kvalitet, men musikstuderende kan dog også komme i betragtning. Vi vægter også din tilgang til stemmer og mennesker, som er vigtig for os.

Aflønning

Samlet årligt honorar er ca. kr. 80.000,- inkl. ca. 6 årlige møder. På rejserne afholder koret omkostningerne og samlet honorar ved koncerter mv. vil andrage ca. kr. 10.000,-.

Ansøgning

Ansøgning bl.a. med oplysning om uddannelse og erfaring bedes sendt til formanden for Hørsholm-Koret:

Niels Jacobsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Ansøgningsfrist senest 22. oktober.
Prøvedirektion efter aftale.
Hørsholmkoretlogo
Repertoireudvalgsmøde 13. november.

OktoberkoretOktoberkoret er et socialistisk kor, som i 2026 har 50 års jubilæum. Vi har sunget sange og korværker på mange forskellige sprog; blandt de komponister vi har benyttet er Mikis Theodorakis, Victor Jara, Mikael Wiehe, Otto Gelsted og Bertolt Brecht. Vores dirigent gennem de sidste 16 år, Jørgen Allan Christiansen, har oversat/arrangeret mange værker, store og små, som vi har opført.

Vi stiller ikke krav om nodelæsning for nye medlemmer. Sangglæden er det vigtigste!

Og nu søger vi så en ny, engageret korleder, der har lyst til at føre traditionen videre.

  • Vi er en forening med bestyrelse, og du kan læse om os på vores hjemmeside oktoberkoret.dk
  • Vi er ca. 25 mænd/kvinder fordelt på 4 stemmer
  • Vi øver i Timotheuskirkens krypt (ved Langgade station) Valby onsdage kl. ca. 19-21
  • Sæson fra ultimo august til medio december og fra lidt hen i januar til ultimo juni
  • Aflønning i henhold til Musik Aftenskolens (MUA)’s takster
  • Kontakt bestyrelsesmedlem Eva Reinvald telefon 31 26 07 97 eller email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Her kan du finde korrelaterede artikler om sang og kultur til at blive klogere eller inspireret af.
Har du forslag til relevante artikler/podcasts/andet, som andre i korverdenen kunne have glæde af at læse, modtager vi gerne en mail på adressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvad sker der, når vi synger?

Videnskabelige undersøgelser viser, hvordan fællessang gør os både gladere, lykkeligere og sundere. Sang binder os sammen, skaber fællesskab og kan ligefrem skabe samfundsmæssig forandring. I denne podcast møder vi folk i alle aldre, der synger – i børnehaven, i skolen, på arbejdspladsen, med vennerne og på plejehjemmet. Og vi får eksperter til at forklare, hvad det betyder for os som mennesker at synge.

Podcasten er produceret i 2018 med støtte fra Nordea Fonden af Katrine Nyland Sørensen for Stemmer Bygger Bro – Aarhus Festuge & Videncenter for Sang v. Sangens Hus.

Hør podcasten på Videncenter for Sangs hjemmeside her: https://videncenterforsang.dk/stemmer-bygger-bro/

Fællesskab i sang

I artiklen Danmark synger - men hvorfor? skriver Stine Isaksen, formidler og redaktør ved Videncenter for sang, om fællessangen som middel til at håndtere ekstraordinære omstændigheder. Hvorfor hjælper det mange mennesker at synge, når den faste hverdag bryder sammen og normaliteten er truet?

Læs Stine Isaksens artikel her: https://videncenterforsang.dk/danmark-synger-men-hvorfor/

Syng sammen

I anledning af fejringen af højskolernes 175 jubilæum i 2019 har Højskolerne udgivet en bogserie: Højskolens 10 bud – på en skole for livet. En af bøgerne omhandler den danske tradition for fællessang i form af viser, lejlighedssange og højskolesang. Hvad er en god fællessang? Hør i denne podcast en samtale mellem bogens forfatter, Dy Plambeck, og musiker og højskolelærer Simon Jespersen om fællessang, belyst igennem forskning og erfaringer.

Hør podcasten her: https://podcasts.apple.com/us/podcast/hvorfor-synger-vi-sammen/id1489757379?i=1000460440550

Og læs mere om bogserien her: https://www.hojskolerne.dk/andre-aktiviteter/hoejskolernes-175-aars-jubilaeum/hoejskolens-10-bud-i-bogform/

I efteråret 2016 bad DR P2 sine lyttere om at stemme på nye danske værker for at kåre Publikumsbaskeren. På top 10-listen var der kormusik på fem af placeringerne.

Komponist Pernille Sejlund og P2-vært Claus Berthelsen kommer med tre grunde til, at kormusikken er et hit blandt de danske lyttere.

Læs artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/kormusik-hitter-hos-danskerne-her-er-3-gode-grunde-til-hvorfor

jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her 

Spot on